Projekter på SMK

Kom under overfladen på to blomstermalerier

I forbindelse med udstillingen Blomster og Verdenssyn blev bogværket Gottorfer Codex restaureret. I den anledning foretog konservatorerne en række undersøgelser af værket for at komme helt under huden på det enestående værk.

En gruppe malerier skiller sig ud og giver anledning til undren

På en del af pergamenternes forsider kan man se brunrødlige striber, der går fra top til bund. På andre er det kun mindre områder, der er stribede, og på atter andre er fænomenet kun en antydning.

Den første tanke leder hen til, at pergamentforsiderne har fået en overfladebestrygning med en bred pensel. Det var ikke ualmindeligt, at pergamentoverfladen fik en form for grundering, som ville gøre det nemmere at male eller skrive på. En anden forklaring kunne være, at det er spor og aflejringer efter krumknive eller andre redskaber, der er blevet brugt ved skrabningen af kalveskindet, da det blev fremstillet af pergamentmageren.

Læs om hvordan kalveskind blev brugt som pergament

For blyhvidt er det også karakteristisk, at det ændrer farve fra hvid til grålige og brunlige toner, fordi der sker en kemisk ændring med årene. Blyhvidt har været et almindeligt brugt pigment fra antikken og frem. Pigmentet er blevet brugt som grundering til malerier på træ og på pergament.

En kunstmaler, Cennino Cennini, beskrev i starten af 1400-tallet i Bogen om Malerkunsten: ”Kapitel VI. Hvordan man tegner på de forskellige slags plader: …Endvidere kan man bruge visse små tavler, som de handlende benytter, og som er af gipset fårepergament behandlet med blyhvidt og olie; behandles med benpulver på den måde, jeg allerede har beskrevet”.

Det er nærliggende at tro, at disse behandlingsmaterialer også indgik i de metoder, der blev anvendt i de følgende århundreder.

Derfor vil vi i første omgang undersøge, om der er tale om blyhvidt.

Hvis siderne er penslet med blyhvidt rejser det interessante spørgsmål
Hvis det er blyhvidt, vil misfarvningen så fortsætte? Er der mere blyhvidt tilbage, der kan kemisk omdannes?

Er den blyhvide bestrygning skadeligt for det farvelag der ligger ovenpå, og er det forklaringen på hvorfor, farvelagene er mere revnede og afskallende på nogle af malerierne end på andre?

Ud fra regnskabsbøger fra Gottorp Slot ved vi, at pergamenterne har været indkøbt i partier – kan pergamenterne med blyhvidt være købt hos en anden pergamentmager end de andre pergamenter?

Selvom vi finder bly, og dermed kan antage, at nogle af malerierne først er grunderede, inden blomsterne er blevet malet, kan vi ikke umiddelbart lægge alle svarene på bordet. Der må flere undersøgelser til af de mange pergamenter, malerierne er malet på.

Sidst, og ikke mindst, ved vi i vore dage, at blyhvidt er giftigt. Derfor må konservatorerne – og andre der berører siderne – tage beskyttende forholdsregler når malerierne håndteres.

Analyseområder af brunstribet overflade på midten

Afsløring af overfladen
Ved røntgenfluorescensanalyse (XRF: X-Ray Fluorescence) sender man en røntgenstråle mod et udvalgt prøveområde. Røntgenstrålen ryster atomerne i prøven ud af ligevægt. Når atomerne finder tilbage i et stabilt leje, udsender de fluorescerende røntgenstråler. De udsendte røntgenstråler opfanges af analyseapparatet (spektometret), der aflæser strålerne, som videre bearbejdes i en computer til et diagram. Hvert grundstofs atomer tilbagesender en karakteristisk røntgenstråle – et spektrum – afhængigt af hvilket grundstof der er tale om.

Det fremkomne spektrum viser prøvens grundstofsammensætning. Beliggenheden på kurvenes toppe viser, hvilket grundstof de stammer fra og arealet af kurverne viser, hvor meget stof der er i prøven. Analysemetoden har den fordel, at man ikke behøver at tage prøver ud af kunstværket. XRF-analyser kan altså afsløre, hvilke pigmenter der ligger på overfladen.

Spektret for analyseområderne for maleriet på illustrationen herover ses herunder.

Analyseresultat af området vist herover. De to signifikante spidse toppe i midten viser, at der er fundet bly de to steder på maleriet. Den prikkede kurve er en analyse foretaget på Bind 1 side 1 i et hjørne af pergamentet. Se herunder. På dette maleri er der ikke fundet bly. Der er grund til at antage, at dette pergament ikke har fået nogen grundering.

Håndholdt Bruker Tracer XRF-spektrometer. Dette spektrometer kan vise grundstoffer med atomnumre højere end magnesium (Mg). Analysen på Gottorfer Codex blev foretaget i samarbejde med kemiker Michelle Taube, Bevaringsafdelingen, Nationalmuseet.

Senest opdateret: 7.jul.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo