Projekter på SMK

NY BOG OM DIALOGBASERET UNDERVISNING

Hvad er dialogbaseret undervisning, og hvordan kan den udfolde sig på et kunstmuseum?
I denne bog viser forfatterne, hvordan erfarne museumsundervisere møder børn og unge på syv museer og udfordrer dem til nysgerrigt og kreativt at udforske temaer, udveksle synspunkter og udvikle nye tanker og idéer. Herved knyttes museernes demokratiske dannelsesrum til elevernes egen verden, samtidig med at den flerstemmighed, der ligger latent i alle klasser, udnyttes og øger læringspotentialet. Bogen er skrevet af Olga Dysthe, professor i pædagogik ved Bergen Universitet, Nana Bernhardt, undervisnings -og udviklingsansvarlig i Skoletjenesten på Statens Museum for Kunst og Line Esbjørn,  undervisnings - og udviklingsansvarlig i Skoletjenesten på Thorvaldsens Museum.

Bogen er udgivet af Skoletjenesten i samarbejde med Unge Pædagoger.

BESTIL BOGEN

I bogen beskrives syv undervisningsforløb, der giver læseren indsigt i, hvordan den dialogbaserede undervisning kan forløbe i praksis, og hvordan den rummer både udfordringer og muligheder.
Undervisningsforløbene blev udviklet i forbindelse med projektet Museer og kulturinstitutioner som rum for medborgerskab, hvor Olga Dysthe var  tilknyttet.


Museer og kulturinstitutioner som rum for medborgerskab


Det moderne museum er skabt som demokratiske dannelsesinstitution og har derved en række paralleller til skolen.
Men hvad betyder det at være en demokratisk dannelsesinstitution i en nutidig kontekst?
Det stiller 10 museer og kulturinstitutioner skarpt på gennem et tværmusealt projekt 'Museer og kulturinstitutioner som rum for medborgerskab'. Her undersøges hvad museer og institutioner kan tilbyde i forhold til udvikling af kulturelt medborgerskab. Med andre ord hvordan vi kan skabe inkluderende medborgerskabs læreprocesser på museer og kulturinstitutioner.

Projektets vision er, at museer og kulturinstitutioner skal:

  • spille en stærkere rolle som demokratiske dannelsesinstitutioner
  • styrkes som rum for læring og demokratisk dannelse
  • styrke sin formidling gennem et aktualiseret videns- og læringsbegreb
  • arbejde målrettet på at skabe relevans for en bredere gruppe borgere


Projektet blev støttet af Kulturstyrelsen. Evalueringsrapporten til KUAS kan ses her:

De deltagende institutioner er Arken, J. F. Willumsens Museum, Nikolaj Kunsthal, Designmuseum Danmark, Københavns Museum, KØS Museum for kunst i det offentlige rum, Musikken i Skoletjenesten, Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst og Thorvaldsens Museum, der alle samarbejder med Skoletjenesten.


Senest opdateret: 7.jul.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo