Undskyld, vi roder

De kommende år byder på byggerod over hele byen. Også SMK vil det næste år tage del i byggerodet, mens vi skaber en ny indgang til museet og en ny museumshave. Vi glæder os til, at arbejdet er overstået, og vi kan byde jer velkommen i nye skønne grønne omgivelser i sommeren 2014.

København bygger. Der bliver anlagt nye metroer, og vejen gennem byen byder på udfordringer og omveje. Også vores naboer ovre på Statens Naturhistoriske Museum er gået i gang med et gigantisk byggeprojekt. Her på museet kan vi heller ikke se os fri fra at tage del i byggerodet. I 2013 begyndte arbejdet med at skabe både en ny indgang til museet og en ny museumshave.

Arbejdet er i fuld gang og står på frem til sommeren 2014, hvor vi glæder os til at byde velkommen i nye grønne omgivelser. Indtil da vil I desværre i perioder opleve det rod, et byggeri uundgåeligt giver. Vi gør vores bedste for at mindske generne. Særligt vil det frem til sommeren 2014 være forskelligt, hvordan man kommer ind på museet.

Hvad betyder byggeriet for dit besøg?

Da haven foran museet er under forvandling, er vejen op til museet blevet omlagt. Den røde streg på kortet ovenover markerer ruten, som du skal følge for at komme ind på museet. Det er kun muligt, at benytte indgangen fra Sølvgade. Følg stien op mod museet og benyt venstre side af trappen for at komme ind på museet.

Adgang i kørestol kan ske via elevatoren til venstre for trappen til hovedindgangen.

Hvis du har spørgsmål om adgangsforhold til museet eller andet, er du meget velkommen til at kontakte os.

Praktisk information

Praktisk information

Find praktiske informationer om dit besøg på museet.

Besøg med børn

Klap- og barnevogn

Der er ikke i øjeblikket fast plads til klap- og barnevognsparkering, men du kan parkere overalt på SMKs udendørsareal.

Handicapforhold

For handicappede

Hele museet er tilgængelig med kørestol. Læs om handicapforholdene på SMK.