SMK på Roskilde Festivalen
[Pressemeddelelse juni 2010]
Statens Museum for Kunst inviterer alle til at spille med, når museet finder sig til rette blandt giganterne på Roskilde Festivalen og med publikums hjælp udfolder fire værker af unge danske nutidskunstnere.
Ping Out with SMK
Med tre 700 kilo tunge unika udsmykkede pingout bordtennisborde af kunstnerne Bank&Rau, J&K, og Christina Hamre kan publikum varme op med kunstnerisk leg på Expression området. Bordtennisbordene er bearbejdet, så spillet om bordene bliver en leg mellem performance og skulptur.
Der er bordtennisbolde- og bats samt daglige rundt-om-bordet turneringer og meget andet. Så kom og spil med.
I Miss Sol Lewitt - 1000 unikke kunstværker i cirkulation
Med svedbånd om håndleddet vil 1000 gæster på årets festival bære og være et unikt kunstværk. SMK har i samarbejde med kunstneren Nikolaj Recke produceret 1050 svedbånd til brug for publikum på Roskilde Festivalen. Svedbånd med teksten ”I Miss Sol Lewitt” kommer til at sidde på festivalgæster, som vil tørre sved og tårer i den kryptiske tekst om savnet af den nu afdøde amerikanske kunstner Sol Lewitt (1928-2007). Lewitt er kendt for sin minimalistiske og konceptuelle kunst, der betoner fraværet af kunstneren til fordel for ideen. Med kunsten som ide og middel til at reflektere virkeligheden nu og her realiserer bærerne af I Miss Sol Lewitt en levende og kunstneriske refleksion af Roskilde Festivalen 2010.
50 ekstra svedbånd udloddes i konkurrence på projektets facebook profil PingOut with SMK.
Tid og sted
Sted: Expression agora M
Dato: 27. juni - 30. juni + 1 - 4 juli
Mere info
Efter festivalen placeres bordtennisbordene i Københavns byrum.
Kontakt Head of Development på Statens Museum for Kunst Hanne Støvring for yderligere information om PingOut with SMK.
Samarbejdspartnere
PingOut with SMK er realiseret i samarbejde med PingOut, Stiga og Roskilde Festival.





