SMK Digital

Kort om Kunsthistorier - online

Kunsthistorier er et online-univers fuldt af historier om kunstnere, deres liv og værker, og de indbyrdes relationer mellem dem. Med udgangspunkt i SMK’s kunstsamlinger vises relationer mellem kunstnere og værker, der rækker ud og forbinder sig med andre museer i Danmark og udlandet

Gå på opdagelse i værker af kunstnere som Kirsten Justesen, Bjørn Nørgaard, Vilhelm Lundstrøm, L.A. Ring og C.N. Gijsbrechts. Zoom helt ned i et enkelt penselstrøg eller kig med, når moderne teknologi afslører skjulte lag i maleriet.

Bliv introduceret til kunstnerne gennem interviews og portrætfilm, og læs historierne bag værkerne.

Når du bevæger dig rundt i Kunsthistorier, danner du et spor, som du kan gemme eller sende videre. Du kan også følge andre spor, fx om kropskunst eller tid og forgængelighed.

Gå direkte til Kunsthistorier - online: www.smk.dk/kunsthistorier eller klik på filmen nedenfor og få en guidet tur rundt i Kunsthistorier-universet.

This page requires Flash Player 9 and JavaScript.
Download Flash Player here: http://www.adobe.com/go/getflashplayer.

 

Forskningsformidling i et let-forståeligt sprog
Teksterne er skrevet i et letforståeligt sprog, så alle kan være med. Formidlingen er skræddersyet til web med mange indgange og lag. Den visuelle oplevelse er i front, men altid med mulighed for at dykke dybere ned i stoffet. Kunsthistorier er baseret på al den viden, der hele tiden genereres af museets forskere. Kunsthistorier er velegnet til brug i undervisning.

Sådan vælges kunstnere og værker til Kunsthistorier
Kunsthistorier handler om mangfoldighed og flerstemmighed. Følgende kriterier har været centrale for valg af kunstnere og værker:

  • At Kunsthistorier med tiden dækker det tidsspand, som SMK’s samlinger spænder over, fra 1300-tallet til i dag
  • At Kunsthistorier inddrager oversete kunstnere og kunstværker
  • At kvindelige kunstnere så vidt muligt er med, på trods af at der ikke er ret mange kvinder repræsenteret i SMK’s samlinger
  • At Kunsthistorier udover highlights formidler mere ukendte og skæve dele af kunstnernes produktion
  • At Kunsthistorier så vidt muligt inddrager alle kunstformer – både skulptur, videokunst, tegninger, maleri, gipsafstøbninger, grafik, installationer samt bevaringsmateriale.

Holdet bag Kunsthistorier
Kunsthistorier er blevet til på baggrund af næsten tre års udviklingsarbejde af tre kunsthistorikere Annette Rosenvold Hvidt, Merete Sanderhoff og Liza Burmeister Kaaring. Hertil kommer en række kunsthistorikere og konservatorer, som har bidraget til den flerstemmige formidling i Kunsthistorier, samt museets web-tv team, der har produceret filmene.
Kunsthistorier er designet i samarbejde med Oncotype og programmeret i TYPO3 af MOC systems.

Et dynamisk univers, der løbende opdateres
Der bliver løbende føjet nye historier til, så nye forbindelser opstår og netværket af kunsthistorier bestandigt udvider og forgrener sig.

I den kommende tid vokser Kunsthistorier med blandt andre Vilhelm Hammershøi, Arthur Köpcke, Anna Ancher, Kristian Zahrtmann, Lucas Cranach d.æ., Franciska Clausen og Asger Jorn.

Kunsthistorier fungerer bedst fra browserne Firefox, Safari og Chrome.

Senest opdateret: 25.apr.2012
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo