Utraditionelt samarbejde bag nyt kunstmagasin

Danmarks tre førende livsstilsmagasiner og SMK går sammen om en ny udgivelse: kunstmagasinet VÆRK, som skal åbne nye døre til kunsten.

Kunst er inspiration. Kunst er skønhed. Kunst er provokation. Kunst er følelser. Kunst er en pause i hverdagen. Kunst er fortællinger om vores fortid, nutid og fremtid. Og kunst kan ind imellem tale et indforstået sprog, der er svært at forstå. 

Det er baggrunden for, at SMK sammen med Egmont Publishings tre magasiner Euroman, Eurowoman og RUM nu sender et helt nyt kunstmagasin på gaden. Navnet er VÆRK, og første udgave af det nye magasin byder blandt andet på fortællingen om fem værker, der ændrede historien, en guide til kunst i det offentlige rum, et portræt-interview med billedkunstner Lea Porsager samt fotoserien ’Mig og min kunst’ med blandt andre erhvervsmanden Mads Øvlisen og tøjhandler Jørgen Nørgaard, som for første gang viser værker fra privaten.

Projektet er støttet af Ny Carlsbergfondet.



VÆRK udkommer to gange årligt - første gang 18. februar 2016 - og kan købes i SMK Shop for 49,95 kroner. Magasinet vil desuden blive udgivet som tillæg med både Euroman, Eurowoman og RUM. 

 

 

 

 

 

 

SMK Shop

SMK Shop

Med et årskort får du 10% rabat på kunstbøger, kataloger og unikke designobjekter.

Kommende udstillinger

Kommende udstillinger

Læs om kommende udstillinger på SMK.

Oplev blandt andet udstillingen Tæt på, der udforsker, hvordan kunstnere fra 1700-tallet til midten af 1900-tallet søgte at skildre 'det intime' gennem føl- somme iagttagelser af mennesk- er, natur og hjemlige omgivelser.

SMK-udgivelser

SMK-udgivelser

Læs om et udvalg af SMK's udgivelser, der knytter sig til udstillinger, forskning samt andre begivenheder på museet.