Støt museet
Samlingerne på SMK

Foto: Frida Gregersen/SMK-Foto.

Om donationer

Donationer og testamentariske gaver har haft stor betydning for den samling af kunst, publikum kan opleve på museet i dag. Donationer kan både være pengegaver og værker, som museet ønsker at erhverve.

Gennem årene har museet modtaget donationer fra en lang række fonde og private givere. Mange af museets fineste værker og samlinger er ligeledes virkeliggjort af donationer af enkeltværker, hele samlinger og testamentariske gaver, som har beriget museets samlede kunstskat.

Et eksempel på en donation er Rumps Samling efter ingeniør Johannes Rump, der i 1928 skænkede 16 værker af Henri Matisse (1869-1954) til Statens Museum for Kunst. Rumps donation er grunden til, at en af verdens største og fineste samlinger af Matisse-værker kan opleves på SMK.

En gave til SMK er en gave til fremtiden

Når du støtter SMK, hjælper du os med at bevare og videreformidle den danske kulturarv – fra maleriets begyndelse til morgendagens kunst. Dit bidrag kan således være med til at sikre nuværende såvel som senere generationers kendskab til dansk og international kunst i verdensklasse.

Skattefradrag

Hvis du ønsker at støtte SMK med et specifikt beløb eller kunstværk, kan du samtidig få skattemæssige fordele. Læs om skattefradrag

Senest opdateret: 26.aug.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo