Støt museet

The Getty Foundation og museet

The Getty Foundation støtter verdens kulturinstitutioner med restaurering og bevaring. Fonden har blandt andet støttet forskningen og restaureringen af maleriet Tempelskatten af Jacob Jordaens på Statens Museum for Kunst.

SMK forlænger kunstværkernes levetid
En af de vigtigste opgaver for Statens Museum for Kunst er at bevare kunsten og forlænge kunstværkernes levetid. Det betyder, at museets konservatorer både forebygger og udbedrer skader. På den måde sikrer de, at kunstværket præsenterer sig bedst muligt for publikum.

Jacob Jordaens. Tempelskatten.
Jacob Jordaens Tempelskatten: Peter finder mønten i fiskens gab, også kaldet Færgebåden til Antwerpen, er fra cirka 1623. Maleriet trængte til at blive grundigt undersøgt, konserveret og restaureret, og det blev realiseret med støtte fra The Getty Foundation i 2009.
Parallelt med konservatorernes arbejde gennemførte museet også et kunsthistorisk forskningsprojekt om Færgebåden og samlingen af Jacob Jordaens værker på Statens Museum for Kunst.

Senest opdateret: 22.mar.2013
Sideansvarlig: Webmaster