Junckers Industrier A/S og museet

Frida Gregersen, SMK-foto
Den unge og fremsynede Flemming Juncker konstaterede i 1930, at det var nødvendigt at finde nye anvendelsesområder for det træ, der tidligere var brugt til brænde. Han savede derfor 40.000 sveller af bøgetræ til DSB, og dette blev startskuddet for Junckers Industrier A/S. I dag er virksomheden Danmarks største træindustri og én af Europas største industrier af massive trægulve. I mere end 30 lande er virksomheden repræsenteret, hvor den er anerkendt for at være ekspert i trægulve og træindustri.
Junckers Industrier A/S og SMK
At fremstille produkter af højeste kvalitet er Junckers primære mål, hvorfor det er med stor glæde, at museet har indgået et samarbejde med virksomheden. Til museets info-rum, der danner rammerne om et sted, hvor det er muligt at komme tættere på kunsten, har Junckers leveret træ-materialerne. Info-rummet blev lanceret i forbindelse med åbningen af museets moderne samlinger.


