Støt museet

Stokke A/S og museet

Stokke A/S skaber funktionelle produkter af høj kvalitet med udgangspunkt i børns forskellige behov. Stokke A/S udvikler og nytænker møbler, udstyr og tilbehør, der gør livet mere komfortabelt for både barn og forælder. ”Til barnets bedste” er slagord, som danner baggrund for ergonomisk og unikt design. Den norske virksomhed blev stiftet i 1932.

Stokke A/S har sponsoreret etagestole til museets café og værksteder. Stolene inviterer de mindste med til bords, både når frokosten skal indtages, og når kreativiteten får frit løb i værkstederne.

Værkstederne på Statens Museum for Kunst danner i dag de fysiske rammer om en bred vifte af varierede og fagligt kvalitative tilbud til børn og unge, der gerne vil udfolde sig aktivt og kunstnerisk på museet. Caféen på Statens Museum for Kunst byder på et alsidigt menukort til alle aldre og er placeret, hvor udsigten til Østre Anlæg er en del af den æstetiske ramme.

Senest opdateret: 22.mar.2013
Sideansvarlig: Webmaster