Udlån af værker

Betingelser for statslige institutioner

Værkplacering og sikkerhed skal være godkendt af SMK, inden deponeringsaftale indgås.

Deponering kan ikke godkendes, hvis værkerne ønskes placeret:

  • i gangarealer eller andre steder med snæver passage.
  • i kantiner eller tilsvarende.
  • i nærheden af varmekilder samt kolde eller stærke luftstrømme (radiatorer og ventilationsåbninger).
  • i lokaler med sprinkleranlæg.
  • nær vinduer, der ofte åbnes.
  • så de udsættes for direkte sollys.
  • i lokaler, hvor tobaksrygning er tilladt.
  • hvor der er store temperatursvingninger.

Klargøring
Når deponeringsstedet er godkendt og værkerne valgt, klargør museets konservatorer og kunsthåndtering hvert enkelt værk til uddeponeringen. Der udarbejdes blandt andet tilstandsrapport på værket, og værket påmonteres beslag til brug for ophængningen.

Transport
Transport af værker må udelukkende foretages af kunsttransportør, der er godkendt af SMK og kun efter aftale med SMK. Alle transportomkostninger ved levering og returnering af værker afholdes af deponeringsstedet. Deponeringsstedet må gerne selv hænge værkerne op (se håndteringsvejledningen)

Afgifter
Deponeringsafgiften er for hvert nydeponeret værk p.t. 4125 kr. Afgiften dækker klargøring af værket og administration. Efterfølgende er det årlige deponeringsgebyr p.t. 1200 kr. pr. værk, der er deponeret på faktureringstidspunktet.

Under deponeringen
Deponeringsaftaler er femårige, og der er mulighed for forlængelse.
Deponeringsstedet skal i øvrigt iagttage følgende:

  • Flytning af værk må ikke finde sted uden forudgående aftale med SMK.
  • Skader på værket skal omgående meddeles SMK. Omkostninger i den forbindelse afholdes af deponeringsstedet.
  • Tyveri af værk skal omgående meddeles SMK.
  • Værkerne er omfattet af Statens regler om selvforsikring.
  • SMK udsender bekræftelsesbrev en gang årligt. Placering, tilstand og administrative oplysninger skal bekræftes.
  • Mindst hvert femte år foretager SMK revisions- og tilsynsbesøg forud for forlængelse af deponeringsaftalen.
  • Værker kan, uden omkostninger for deponeringsstedet, hjemkaldes til brug for udstillinger på andre museer inklusiv. SMK. Der tilbydes så vidt muligt erstatningsværker i udstillingsperioden.
  • Misligholdelse af deponeringsaftalen medfører hjemkaldelse af værker. Omkostningerne afholdes af deponeringsstedet.
Senest opdateret: 22.mar.2013
Sideansvarlig: Webmaster