Kalender

Søndag for børn

Dato: 7. okt. 2012
Tidspunkt: 10:00 - 17:00
Pris: Varierende priser alt efter aktivitet
Sted: Børnenes Værksted - Dansk og Nordisk Kunst 1750-1900 - Europæisk Kunst 1300-1800 - Scenen

Søndag for børn præsenterer et program fyldt med oplevelser for hele familien. På Scenen er alle inviteret til at udforme et stort fælles kunstværk i samarbejde med museets kunstnere, og i Børnenes Værksted kan børn skabe kunstværker med materialer af enhver art. Museets Café serverer hyggelig familiebrunch, og der er børneomvisninger på tværs af museets samlinger i løbet af dagen.

Program:

Børneudstilling: Liv og døden
Hvad er livet, og hvordan opdager man sig selv? Hvordan kan liv visualiseres? Tag børnene med til en udstilling, der sætter tanker i gang om livet og døden.
Kl. 10-17 Rum 117 (Gratis)

Tegnesalen
I finder tegnesalen i præsentationen af Dansk og Nordisk Kunst 1750-1900. Grib papir og blyant og deltag i konkurrencen om månedens tegning.
Kl. 10-17 (Gratis)

"Match-SMK"

Prøv familiespillet "Match-SMK" i præsentationen af Europæisk Kunst 1300-1800. Spillet er et tilbud særligt til familier med børn fra 6 års alderen, som i udstillingen kan sætte sig ved et af bordene, tale om malerierne og dyste om at vinde spillet.
Kl. 10-17 (Gratis)

”Helt ude i skoven”

Vi har plantet en lille skov på Scenen, men den er helt tom. Kom og vær med til at sætte liv i skoven. Der skal blade på træerne, fugle på grenene og dyr og planter i skovbunden.
Kl. 11-15, Scenen (Gratis)

Børnenes Værksted

Kunstneriske udfordringer i ler, papir, lærred, maling, blyanter, limpistoler og pensler.
Kl. 10.30-16.30 (45 kr.)

Caféen

Kom til hyggelig familiebrunch i museets Café! Alle søndage serverer Caféen smagfuld brunch for både børn og voksne. Der kan reserveres bord på telefon: 33 74 86 65
Kl. 10.30-15 (169 kr. voksne/65 kr. børn inkl. kaffe, the og vand ad libitum samt lille glas juice)

Museets samlinger

Omvisninger for børn ifølge med voksne hver søndag.
Kl. 12 (Gratis)

Børnenes Værksted
Jazz for Kids
SMK Logo