Nyheder

Nyt om kunsten | Det sker | 22.nov.2010

Danh Vo på Statens Museum for Kunst

Med udstilling "Hip Hip Hurra" indtager den dansk-vietnamesiske og internationalt anerkendte kunstner Danh Vo x-rummet på Statens Museum for Kunst. Med udgangspunkt i fundne objekter og hans egen biografi rekonstruerer Danh Vo personlige erindringer og historiske begivenheder. Læs også om udstillingskurator Marianne Torps introduktion til Danh Vos udstilling samt om danseforestillingen "Remind Me".

Danh Vo. Hip Hip Hurra
Udstillingen "Hip Hip Hurra" er Danh Vos første solopræsentation i Danmark, der består af otte værker med syv helt nye skulpturelle installationer.

I mange af Danh Vos værker sammensætter han fundne og let bearbejdede objekter i overraskende kombinationer, og med største præcision afdækker han krydsningen mellem den kollektive historie og den personlige erindring.
20. november 2010 - 20. marts 2011. Gratis entré til udstillingen.

INTRODUKTION TIL DANH VOS UDSTILLING "HIP HIP HURRA" VED MARIANNE TORP
Kom og hør kurator og museumsinspektør Marianne Torp fortælle om Danh Vo og hans spektakulære udstilling "Hip Hip Hurra", som han har skabt særligt til x-rummet.
Søndag den 21. november kl. 15. Gratis entré

Danseforestilling: Remind Me
I anledningen af udstillingen ”Bob Dylan. The Brazil Series” præsenterer Statens Museum for Kunst ”Remind Me”, som er en kollektivt forførende og moderne danseforestilling om kærlighedens kontroverser, der lader sig inspirere af Bob Dylans tekster.

Bjørn Svin leverer musikken, der med hviskende stemmer, knitrende lyde og pulserende rytmer underbygger forførelsen og parrets dynamiske dans.

Koreografi: Lotte Sigh
Visuelt deisgn: Lars Egegaard Sørensen
Dansere: Matilde Wendelboe Dresler & Phillip Benjamin Jenkins.
Søndag den 28. november kl. 15. Gratis entré

Forær et medlemsskab  i julegave
Forær din ven, veninde, mand, kone eller andre et medlemskab til Museumsklubben i julegave.

Medlemsskabet giver gratis adgang til alle vores særudstillinger, invitationer til previews, kurser og eksklusive foredrag samt tilsendelse af klubmagasinet to gange årligt.

Senest opdateret: 8.apr.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo