Nyheder

Nyt om kunsten | 26.maj.2011

Danmarks største kunstsamling i nye præsentationer

Lørdag den 28. maj åbner "Dansk og Nordisk Kunst 1750-1900" og "Fransk Kunst 1900-30" for publikum. Tag på en tur gennem kunsthistorien, hvor du undervejs har mulighed for at gå i dybden med forskellige kunstnere og temaer. Læs også om månedens kunsthistorie, der sætter fokus på Eckersberg.

Dansk og Nordisk Kunst & Fransk Kunst

Den 28. maj åbner Statens Museum for Kunst dørene for 1. etape af museets nye præsentationer af Samlingerne:

DANSK OG NORDISK KUNST 1750-1900
Fra dansk malerkunsts fødsel over de kendte guldaldermalere til den gryende modernisme. De store træk i dansk og nordisk kunst gennem 150 år foldes ud i en ny og omfattende præsentation fra Statens Museum for Kunsts samlinger. ”Dansk og Nordisk Kunst 1750-1900” viser godt 400 værker fordelt på 24 nyrenoverede udstillingssale. En kraftpræstation, der byder på både historisk overblik, aktualiserende temaer og fokus på kunstnere af særlig betydning. Samtidig kastes der lys på nogle af de mere oversete kapitler i dansk kunsthistorie. Oplev kunstnere som Abildgaard, Købke, Willumsen og mange flere.

Læs mere om Dansk og Nordisk Kunst

FRANSK KUNST 1900-30
Gå på opdagelse i den moderne franske samling, der tæller nogle af museets allermest kendte værker. Heriblandt malerier, skulpturer, tegninger og keramik af kunstnere som Picasso, Braque, Modigliani, Derain og ikke mindst Matisse.

Læs mere om Fransk Kunst

Kontakt museets Booking for bestilling af undervisningsforløb på 
T 3374 8484, mandag - fredag kl. 10.00 - 14.00 og e-mail booking_@_smk.dk

Lørdag den 28. maj. Gratis adgang

Månedens kunsthistorie:
Gå på opdagelse i Eckersbergs værker

Første etape af den nye præsentation af samlingerne er lige åbnet! I sal 218B sætter vi fokus på Eckersberg og et af hans hovedværker. Her kan du se en film om kunstneren og finde masser af info om hans værker i Kunsthistorier – online.

Gå på opdagelse i månedens kunsthistorie

Senest opdateret: 26.aug.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo