Det sker | 25.sep.2012
Efterårsferie på SMK
Deltag i et væld af aktiviteter for både store og små: koncerter, omvisninger, film, foredrag, værkstedsaktiviteter og meget mere.
Ekstraordinært åbent
Mandag den 15. oktober holder SMK ekstraordinært åbent.
Se åbningstider og praktiske oplysninger
Jazz for Kids
Bevæbnet med farveblyanter, et tre meter langt lærred og et specialdesignet lydspor sammensat af forunderlig musik fra en af landets mest utrolige pladesamlinger tager Master Fatman os med på en musikalsk rejse til fremmede planeter. I fællesskab flyttes musikken fra scenen ned på papiret.
Koncerterne er gratis og foregår på Scenen.
Børnenes Værksted
Vi eksperimenterer med rødbeder, græs, jord og kaffe og udfordrer kreativiteten med pensler, maling og klister. Børn og barnlige sjæle i alle aldre kan lave deres egne kunstværker, og museets kunstnere står til rådighed med kyndig vejledning.
Det koster 45 kr. at deltage i Børnenes Værksted. Billetter kan købes i Informationen.
- 15. oktober kl. 10.30-16.30
- 16. oktober kl. 10.30-16.30
- 17. oktober kl. 10.30-16.30
- 18. oktober kl. 10.30-16.30
- 19. oktober kl. 10.30-16.30
- 20. oktober kl. 10.30-16.30
- 21. oktober kl. 10.30-16.30
Omvisninger for børn
Tag med på en omvisning i børneudstillingen Liv og døden. Med afsæt i udvalgte værker og en særlig refleksionszone stiller vi spørgsmål og giver rum for tanker og forestillinger om både livet og døden.
Omvisningerne er gratis. Billetter kan hentes i Informationen fra en halv time før start.
- 15. oktober kl. 13
- 16. oktober kl. 13
- 17. oktober kl. 13
- 18. oktober kl. 13
- 19. oktober kl. 13
- 21. oktober kl. 13
Sidste chance for at se børneudstillingen Liv og døden er 28. oktober.
Læs om udstillingen Liv og døden
Kulturnat
På Kulturnatten kan du gå på opdagelse i kunsten hele aftenen. Tag med på en omvisning, værkreativ, se Susanne Grinder og Alban Lendorf fra Den Kongelige Ballet danse og hør Martin Hall give en instrumental koncert sammen med multi-instrumentalisten Johnny Stage og kontrabassisten Ida Bach Jensen.
For at deltage i Kulturnatten på SMK skal du have et kulturpas. Køb dit kulturpas her
Kunstfilm
Se den anmelderroste kunstfilm The Mill and the Cross i biografen. Filmen vises både 14. og 21. oktober. Som noget helt særligt kommer instruktøren Lech Majewski selv og præsenterer filmen 14. oktober.
Filmen er inspireret af Pieter Bruegels den Ældres maleri Kristi gang til Golgatha fra 1564. På enestående vis og ved hjælp af avanceret computerteknologi oversætter Lech Majewski maleriet fra lærred til filmens univers og tager publikum med på en rejse ind i maleriets mysterium.
Filmvisningerne er gratis. Billetter kan hentes i Informationen fra kl.13 samme dag.
To foredrag om Matisse
Ph.d. studerende Caroline Levisse fortæller om Henri Matisses kunstneriske personlighed.
Vicedirektør for Matisse-museet, Patrice Deparpe, fortæller om det museum, som Matisse grundlagde i 1952, hvor han skænkede sin fødeby Cateau-Cambrésis 82 af sine værker.
Foredragene er gratis og finder sted i biografen .
Omvisninger i Matisse – fordobling og variation
Kom tæt på en perlerække af Matisses mesterværker, når der er omvisninger i udstillingen Matisse - fordobling og variation.
Sidste chance for at se udstillingen er 28. oktober. Derefter skal udstillingen videre til The Metropolitan Museum of Art i New York.
Læs om udstillingen Matisse – fordobling og variation
Omvisningerne er gratis, når der er købt billet til udstillingen. Billetter kan hentes i Informationen fra en halv time før start. Bemærk at der er plads til max. 25 personer pr. omvisning.
Ny udstilling: [detaljer]
Opdag detaljerne i kunsten, når udstillingen [detaljer] åbner 12. oktober. Udstillingen stiller skarpt på detaljens betydning i kunsten. Hvilken rolle spiller detaljen for forståelsen af et billede? Og hvordan har kunstnere gennem tiden arbejdet med detaljen?
Oplev kunstværker af blandt andre Vilhelm Hammershøi, Christen Købke, Jens Juel, Caspar David Friedrich, Richard Mortensen og Franciska Clausen.
Læs om udstillingen [detaljer]
- Af: Sarah Grøn
- 25.sep.2012


