
© Succession H. Matisse/Billedkunst Copydan 2012. Henri Matisse: Le Luxe I, 1907 | Le Luxe II, 1907-8.
Nyt om kunsten | 4.dec.2012
Matisse er kommet til New York
Den anmelderroste og velbesøgte Matisse-udstilling åbner 4. december på Metropolitan Museum of Art i New York. Udstillingen kunne tidligere i år opleves på SMK og Centre Pompidou i Paris.
Udstillingen, der er blevet til i et samarbejde mellem de tre museer, viser en række sjældent udlånte mesterværker af Matisse fra museer og privatsamlinger over hele verden. Med et omfattende udvalg af billedpar og -serier leverer udstillingen både overblik og markante nedslag i Matisses livsværk fra start til slut i hans karriere med et helt særligt fokus på hans arbejde med gentagelsen.
Udstillingen blev først vist på Centre Pompidou i Paris med bragende succes, hvor den blev set af næsten en halv million mennesker. Derefter kom udstillingen til SMK i København, hvor den sammen med Hammershøi-udstillingen blev årets store succes.
Overalt hvor udstillingen er blevet vist, er den blev rost af anmelderne, og New York Times kalder udstillingen på Metropolitan Museum of Art for hypnotiserende.
Læs New York Times' anmeldelse af udstillingen på Metropolitan Museum of Art
Medierne skrev om udstilling på Centre Pompidou og SMK
”Snyd ikke Dem selv for en stor fornøjelse” – Weekendavisen
"Hvis ophængningen og indretningen bliver ligeså stilfuld og klassisk ren, kan de glæde sig i USA”. – Fem hjerter fra Politiken
"En ny udstilling… der går længere end nogen anden i fortællingen om, hvad der inspirerede ham som kunstner." – The Independent
"En superb udstilling" – Le Nouvel Observateur
"Garanteret nydelse. Kan det være anderledes, når man forener så mange malerier og tegninger af Matisse" – Beaux Arts Magazine
Læs om udstillingen på SMK
Læs om udstillingen på Metropolitan Museum of Art
- Af: Sarah Grøn
- 4.dec.2012

