Nyheder
Mord på Statens Museum for Kunst - skriv en krimi, som foregår på museet og deltag i konkurrencen om at vinde en iPad.

Sammen med Movellas inviterer vi til skrivekonkurrence.

Bag om | 18.mar.2012

Mord på museet - deltag i skrivekonkurrence og vind ipad

Sammen med Movellas indbyder vi dig til den store krimi-skrivekonkurrence fra 25. marts til 8. april: mord på Statens Museum for Kunst

Vi danner rammen om din historie. Hvad, der kommer til at ske på museet af mord, tyverier eller mysterier, er helt op til dig!

Besøg os og få ideer til en morderisk spændende historie. Prøv at spørge vagterne, hvilke spøgelseshistorier de kender til de har nemlig mange spøgelseshistorier at fortælle! Rygtet går nemlig, at det spøger i museets mange underjordiske kældre. Og nede i en af kældergangene skulle en gammel inspektørs kontor stadig stå urørt hen; præcis som det blev efterladt, da inspektøren døde...

Hvis du ikke har mulighed for at komme herind, så surf på vores hjemmeside og lad dig inspirere.

Sådan deltager du

Gå ind på movellas.com. Her kan du læse mere og skrive din historie.

Præmier

1. præmien er en iPad – sponseret af Constructor. Der er også præmier til 2. og 3. pladsen.

 

Er du underviser?

Så hent skriveopgaven her

Skriveopgaven er udarbejdet af Movellas.

Hvilke andre museer er med i konkurrencen?

Nationalmuseet, Experimentarium, Brandts, Energimuseet, Tøjhusmuseet, Vikingeskibsmuseet, Gammel Estrup, Sydvestsjællands Museum, Vikingemuseet Ladby, Johannes Larsen Museet, Limfjordsmuseet, Næstved Museum, Østfyns Museer, Randers Kunstmuseum, Vendsyssel Kunstmuseum, Sydvestsjællands Museum, Politimuseet, Thorvaldsens Museum, Københavns Museum, Nivaagaard Museum, Bornholms Kunstmuseum, Nyborg Slot, Koldinghus, Spøttrup Borg, ARoS, Post&Tele Museum og KUNSTEN – Museum of Modern Art Aalborg.



God skrivelyst!

  • Af:
  • 18.mar.2012
Senest opdateret: 18.nov.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo