Nyheder

Scenen på Statens Museum for Kunst.

Det sker | 30.apr.2007

Night Music Gallery på Statens Museum for Kunst

Oplev dma-vinder Teitur og norske Ane Brun samt Danmarks største chill-out koncept Stella Polaris Soundsystem på Statens Museum for Kunst lørdag 5. maj 2007 kl. 20-24.

Lørdag 5. maj er der midnatsåbent i samlingerne på Statens Museum for Kunst. I et samarbejde med Stella Polaris slår museet dørene op for en unik aften med live musik og live kunst. Tag en tur blandt kunsten i samlingerne og oplev kunsten med spot på anderledes vinkler. Vj’s fra "We are" sampler kunstværker fra museet og skaber visuals og grafik på storskærmen i Skulpturgaden. Samtidig giver Ane Brun og dernæst Teitur koncerter på Scenen. Stella Polaris kæder hele Night Music Gallery sammen med deres bløde elektroniske chill-out musik.


Stella Polaris
Stella Polaris er Danmarks største udendørs chill-out event. Siden 2004 er deres arrangementer blevet afholdt i Østre Anlæg ved Statens Museum for Kunst. I forbindelse med Kulturnatten 2006 rykkede Stella Polaris med stor succes inden døre i museets Skulpturgade. Night Music Gallery på Statens Museum for Kunst er Stella Polaris’ første live koncert.

Teitur
Teitur Lassen er født på Færøerne i 1977. Hans debutalbum Poetry & Aeroplanes udkom i 2003 og vakte stor opmærksomhed og blev meget rost. I 2006 udgav Teitur det andet album Stay Under the Stars. Dette album indbragte ham prisen Årets Danske Sanger til Danish Music Awards 2007. Teitur tager dette forår på Danmarksturné.

Ane Brun
Den norske sangerinde og komponist Ane Brun udgav i 2003 debutalbummet Spending time with morgan. Det andet album A Temporary dive modtog guld i Norge blot tre uger efter dets udgivelse I 2005. Ane Brun har i de seneste år turneret både i Europa og USA og har vundet utallige musikpriser.

Gratis entré til både museet og koncerten.

Der vil blive solgt øl og vand.

Tid og sted: Lørdag 5. maj kl. 20 - 24 på Statens Museum for Kunst.

For yderligere information:
Eventkoordinator

Cille Grøndahl Hansen
T 3374 8441
E cille.hansen@smk.dk

Stella Polaris
Kalle B
T 21 67 60 98
E kalle@stella-polaris.dk
W www.stella-polaris.dk

Senest opdateret: 15.jul.2015
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo