Nyheder
Oversigt over Københavns nye museumskvarter

Oversigt over Københavns nye museumskvarter

Bag om | 7.feb.2013

Nyt museumskvarter i København

18. marts får København et nyt museumskvarter. Det hedder Parkmuseerne og ligger midt i København blandt smukke grønne områder.

Parkmuseerne består af Davids Samling, Filmhuset, Den Hirschsprungske Samling, Rosenborg Slot, Statens Naturhistoriske Museum og SMK. De seks kulturhuse rummer rummer tilsammen Danmarks største og ypperste samling af kunst og naturarv.

Seks blomsterudstillinger

Kort efter Parkmuseernes lancering 18. marts åbner seks udstillinger under et fælles tema: blomster. Rosenborg Slot viser Flora Danica, Botanisk Have har levende blomster ude og inde, Davids Samling viser blomster i islamisk kunst, Filmhuset har blomster på filmprogrammet, Den Hirschsprungske Samling viser forårsmotiver, og på SMK kan udstillingen Blomster og Verdenssyn opleves.

Flere oplevelser for alle

I løbet af foråret inviterer Parkmuseerne til en række fælles aktiviteter og events, som binder arkitektur, museer og de grønne parker og anlæg tættere sammen og skaber endnu flere oplevelser for alle.

  • Af:
  • 7.feb.2013
Senest opdateret: 26.aug.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo