Nyheder

L.A. Ring, Kalkemanden. Det gamle hus bliver pudset op, 1908, olie på lærred, 122 x 96 cm, KMS4223, SMK

Bag om | 1.dec.2012

Og vinderen er...

Vinderen af afstemningen om, hvilket kunstværk der skal være det næste Gigapixel billede i Google Art Project er L.A. Rings Kalkemanden. Det gamle hus bliver pudset op fra 1908.

Kunstværket fik 15 % af jeres stemmer, tæt fulgt af 14 % til Cornelius Norbertus Gijsbrechts' Trompe l'oeil. Skab fra kunstnerens atelier og 13 % til Pieter Aertsens Det fede køkken. "Voluptas Carnis".

Se de 10 værker, som var med i afstemningen

Afstemningen fandt sted på smk.dk, Facebook og Google+

Googles Gigapixel team besøger snart SMK for at optage [vinderen] med deres højt specialiserede fotografiske udstyr. Med udstyret bliver det muligt at optage kunstværket, så man kan zoome helt ind på de mindste detaljer. Kunstværket bliver en del af Google Art Project, hvor du også kan opleve en række andre kunstværker fra SMK sammen med over 30.000 kunstværker fra hele verden. 

Besøg Google Art Project

Du kan holde dig opdateret om de næste skridt i processen på Facebook og Google+, samt få besked om, hvornår SMK's Gigapixel billede kan opleves online.

Tusind tak til alle, der har stemt!

  • Af:
  • 1.dec.2012
Senest opdateret: 8.apr.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo