Nyheder
Asger Jorn, Stalingrad, stedet som ikke er eller modets krampelatter, 1957-72.

© Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk. I udstillingen kan du se et af Jorns største hovedværker, Stalingrad, stedet som ikke er eller modets krampelatter, som man ellers normalt skal til Museum Jorn i Silkeborg for at se.

Nyt om kunsten | 8.mar.2014

Oplev Asger Jorns absolutte hovedværk på SMK

Som noget helt særligt kan du se Asger Jorns største hovedværk, Stalingrad, stedet som ikke er eller modets krampelatter , i SMK's aktuelle udstilling.

Asger Jorns maleri Stalingrad, stedet som ikke er eller modets krampelatter skal man normalt til Museum Jorn i Silkeborg for at se, men nu kan du opleve det på SMK. Som en del af udstillingen Asger Jorn – Rastløs Rebel er maleriet på besøg på SMK.

Læs om udstillingen

Et moderne historiemaleri

Som maleriets titel angiver, kan billedet forstås som et moderne historiemaleri, der fortæller om slaget ved Stalingrad i Rusland under 2. verdenskrig. Slaget, der blev et vendepunkt i krigen, krævede op mod to millioner døde på begge sider af fronten. 

Jorns ven og medhjælper ved ejendommen i Albisola, Umberto Gambetta, havde selv kæmpet i slaget som soldat i Italiens fascistiske hær. Hans øjenvidneberetning om rædslerne fik Jorn til at bruge slaget ved Stalingrad som billedets tema: 

"I et sådant slag dominerer det menneskelige aspekt, at så mange dør på hver side og man ikke længere kan tage parti. Det heroiske i alt heltemod bliver overvældende absurd. Her begyndte billedet", fortalte Jorn senere.

  • Af:
  • 8.mar.2014
Senest opdateret: 18.nov.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo