Nyheder

Bag om | 25.jan.2011

Premiere på "Kunsthistorier - online"

Zoom ind på værkerne, tilegn dig forskningsbaseret viden og hør portræt- og interviewfilm. Disse online tiltag er SMK Digitals nye og banebrydende indgang til kunsten og kunsthistorien, som 20. januar går i luften med den digitale satsning "Kunsthistorier - online". Læs også om forlængelse af udstillingsperioden på "Bob Dylan. The Brazil Series" og om kunstneriske tilbud i Museumsklubben.

Kunsthistorier når som helst, hvor som helst
På baggrund af en uddeling på 22 mio. kr. fra Nordea-fonden kan Statens Museum for Kunst efter godt tre års intensivt arbejde nu løfte sløret for museets vidtforgrenede og støt voksende digitale univers.

Under huden på kunsten
Følg med på "Kunsthistorier - online", som er et digitalt univers, der byder på et enormt netværk af kunsthistoriske fortællinger, som du på en motiveret måde kan trække dine egne spor igennem. Bevæg dig eksempelvis rundt blandt kunstværkerne, zoom ind på særlige hotspots i billederne, se de mange webfilm og træng ind under huden på kunsten via røntgenoptagelser. Det er også muligt at tilegne sig forskningsbaseret viden om værkerne og perioder samt at få perspektiveret disse gennem forbindelser til andre kunstnere og værker. Det hele sker i forløb, som du selv bestemmer, og som efterfølgende kan deles med andre.
Gå til kunsthistorier - online

D
en 20. januar 2011. Gratis

Bob Dylan. The Brazil Series forlænges til 10. april
Oplev eller gense udstillingen "Bob Dylan. The Brazil Series", der er skabt specielt til Statens Museum for Kunst. Serien består af ca. 40 akrylmalerier med vidt forskellige motiver fra Brasilien, der både illustrerer øjebliksprægede glimt af hverdagslivet og mere dramatiske scener, der er præget af stærke følelser eller voldsomme begivenheder.
Læs mere om Bob Dylan. The Brazil Series
Den 4. september 2010 - 10. april 2011. Entré

Meld dig ind i Museumsklubben og prøv kræfter med Croquistegning
Som medlem af Museumsklubben kan du prøve kræfter med tegnekunsten, når klubben tilbyder to timer i selskab med en levende model og en erfaren tegnelærer.
Meld dig ind i Museumsklubben
Er du allerede medlem, kan du tilmelde dig croquistegning her
Søndag 30. januar kl. 11-13. Pris: 150 kr.

Senest opdateret: 15.okt.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo