Nyheder
Farvestrøg og grafik

Mal et ordmaleri, mød en robot med et fjernsyn i maven og tag med på en omvisning i børnehøjde. SMK Foto

For børn | Det sker | 27.jan.2014

Vinterferien på SMK

Udenfor er det gråt, men indenfor på SMK kan du forme, farvelægge og filosofere dig gennem vinterferien 8.-16. februar. Sæt form på dine venskaber i Børnenes Værsksted, lav en meditativ Mandala-tegning og tag med på en børneomvisning og mød en robot med et fjernsyn i maven.

Hvilken farve har venskab?

I Børnenes Værksted tegner, maler og klippe-klistrer vi ud fra temaet venskaber. Du kan også lave din egen skulptur eller folde dig ud som "ordmaler".

Børnenes Værksted 8.-16. februar kl. 10.30 – 16.30. Pris: 45 kr.

Meditative malerbøger

Fat dine yndlingsfarver og prøv kræfter med en Mandala-tegning. Boghandlen inviterer til Mandala-workshop, hvor I farvelægge de cirkelformede og symmetriske Mandalas.

Mandala-værksted i Boghandlen 10. februar kl.11-16. Gratis

Børneudstilling

I børneudstillingen Frihed! sætter vi spot på frihedens mange former og udtryk. Oplev friheden i form af et græsgrønt videokunstværk Looking for 4-leaf Clovers af Nikolaj Recke, som projiceres på udstillingens gulv. Mød kunstneren Nam June Paiks robot med et fjernsyn i maven eller kom tæt på Marco Evaristtis berømte blender med spillevende fisk. Gratis adgang.

Læs om udstillingen

Børneomvisninger om frihed, snedronninger, kys og kærlighed

Første og sidste søndag i vinterferien går også turen op i de faste udstillinger, hvor det skal handle om henholdsvis snedronninger og kys, kærlighed og kæresterier. Hele vinterferien viser vi også rundt i børneudstillingen Frihed!.

Børneomvisning: Snedronningen 9. februar kl. 13. Gratis

Kys, kærlighed og kæresterier 16. februar kl. 13. Gratis

Omvisninger i Frihed! 10. – 15. februar kl. 13. Gratis

SMK Fridays

Vi skyder vinterferien i gang med et musikalsk brag. I samarbejde med Frost Festival præsenterer vi en række pop-up-koncerter - midt i al kunsten. Samtidig er der premiere på vores nyindkøbte kunstværk af den verdenskendte performancekunster Marina Abramovic.

Tag med på en art talk om værket og kunstneren og se med, når vi viser den anmelderroste film The Artist is Present fra 2012, der handler om Marina Abramovic performance på MoMa i New York. Som altid disker vi også op med fredagsbar, street food og en kunstner-DJ. Gratis.

SMK Fridays 7. februar.  kl. 16.00 - 22.00.

Se trailer for filmen The Artist is Present (eksternt link)

Dukketeater for voksne – og børn

På vinterferiens sidste dag er vi også klar til at præsentere den internationalt anerkendte kunstner Simon Starlings dukkekomedie Ekspeditionen. Stykket handler om dukken Simon Starling, der må indse, at det ikke er let at krydse Atlanten i en robåd. Stykket er fyldt med slapstick-komik, og børn over 3 år kan godt se med.

Dukketeater i Skulpturgaden 16. februar kl. 15-15.30. Gratis

Senest opdateret: 18.nov.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo