Praktisk information

To opskrifter med blomster

Køkkenchefen i Caféen blev inspireret af blomstermalerierne i udstillingen Blomster og Verdenssyn og giver dig her to nemme opskrifter med blomster.

I løbet af udstillingen kunne du også nyde mad med blomster i Caféen, der skifter efter sæson.


Rosensaft. SMK-Foto: Frida Gregersen.

Rosensaft. SMK-Foto: Frida Gregersen.

Rosensaft over knust is

7, 5 dl ufiltreret æblesaft
1 liter vand
2 liter friske rosenbladene* 
250 g sukker
1/2 spsk citronsyre


Sådan gør du

Rosenbladene gennemses for smådyr. Kog rosenblade, vand, æblesaft og sukker ved middelvarme i 5 min. Tilsæt citronsyre. Sluk og lad gryden køle af.

Saften sies og hældes på flasker. Den smager skønt med masser af knust is eller i et glas cremant, hvor du bare hælder en smule af saften i. Saften kan holde sig en uge i køleskab eller fryses.

*Roserne skal være usprøjtede. De bedste er de gamle sorter Roseraie de l`Hay eller Blanc Double de Courbet, gerne fra egen have. Roser fra hybenbusk er ligeledes skønne.


Morgenfrue-kryddersmør. SMK-Foto: Frida Gregersen

Morgenfrue-kryddersmør. SMK-Foto: Frida Gregersen

Morgenfrue-kryddersmør

250 g blødt smør
1 fed hvidløg
4 stk ansjosfileter
1 økologisk citron
2 dl morgenfruekronblade

Sådan gør du

Hak hvidløg, ansjoser og citronskal fint. Rør blandingen i den bløde smør sammen med morgenfruekronbladene.

Kryddersmørret smager dejligt på kogte majskolber eller nye kogte kartofler.

Opbevares i en tætsluttende beholder i køleskab. Smørret kan holde sig i fem dage.

Senest opdateret: 8.apr.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo