Udstillinger
Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk Asger Jorn, Rovdyrpagten, 1950. SMK.

© Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk
Asger Jorn, Rovdyrpagten, 1950. SMK.

1950-1951: Cobra – konflikt og sammenbrud

Ikke længe efter 2. verdenskrig var den kolde krig en realitet, og Cobras optimistiske ambition om et bedre samfund blev sværere at tro på. Kombineret med interne konflikter i Cobra; om alt fra politik til parforhold, syntes et sammenbrud uundgåeligt.

Den kolde krig begyndte at præge det politiske og kulturelle landskab. Cobragruppens optimistiske tro på, at de med kunst og kreativitet kunne bidrage til at bygge et nyt og bedre samfund op efter krigen, blev udfordret. Flere af Jorns værker fra omkring 1950 og frem til starten af 1960'erne forholder sig til tidens koldkrigsmentalitet.

Rovdyrpagten

Et af de malerier, der var præget af oplevelsen af den kolde krig, er Rovdyrpagten, som ses øverst på siden. Jorn har forklaret, at Rovdyrpagten blev til "på en tid da jeg syg og deprimeret skulle indlægges på sanatorium samtidig med at Atlant-pagten kom til verden. Jeg kunne kun opfatte den som en rovdyrpagt, og det er det jeg har haft i tankerne, da jeg malede billedet."

Fattigdom, tuberkulose og kærlighed

Perioden var præget af personlige konflikter for Jorn. Fattigdom og kummerlige boligforhold betød, at han blev syg med tuberkulose og i halvandet år var indlagt på sanatorium i Silkeborg. På samme tid forelskede han sig i Cobra-kollegaen Constant Nieuwenhuys' kone og valgte at forlade hustru og børn i Danmark.

I sidste ende gjorde konflikterne det af med Cobra-gruppen. "Ingen af os drømte om, at vi trods alt havde realiseret noget enestående", skrev Jorn i tilbageblik i 1963.

Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk Asger Jorn (1914-73), Falbo, II, 1951. Canica Kunstsamling.

© Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk
Asger Jorn, Falbo, II, 1951. Canica Kunstsamling.

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 15.okt.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo