Udstillinger

1920-40

Karl Bovin (1907-1985), Landscape from Odsherred, 1931

© Karl Bovin (1907-1985), Landscape from Odsherred, 1931

Landmandsbankens krak i 1922 og den økonomiske verdenskrise, der ramte Danmark i 1930, er bagtæppet for den kunst, der blev skabt i disse to årtier.

En ny humanistisk bølge med øget demokratisering og sociale reformer blev i øvrigt kendetegnende for perioden. Monumentalkunsten var kulturlivets svar på den demokratiske stræben. Nu skulle finkulturen ud til folket. Lundstrøms enkle, geometrisk funderede kompositioner er blandt de stærkeste udtryk for den monumentale tendens i tidens kunst.

Den økonomiske krise og fremmarchen af de fascistiske bevægelser mod syd prægede 1930’ernes kulturelle debat. Kulturlivets fronter blev trukket op mellem borgerlige kræfter på den ene side og revolutionære, ofte marxistisk indstillede på den anden. Arkitekten og forfatteren Poul Henningsen blev en hovedaktør dels i opgøret med småborgerlige normer, som han så som kernen i nazismens kulturelle program, dels i forsvaret for en saglig og socialt ansvarlig, international moderne stil med Lundstrøms kunst som mønstereksempel.

Sammenslutningen Corner med malere som Raadal, Bovin og Hartz blev et vigtigt forum for landskabskunsten, der tillige markerede sig stærkt ved 1930’ernes begyndelse.

Fælles for dem var et fortrinsvis naturalistisk formsprog. De søgte det jordnære og jævne og fandt deres motiver i små lokalmiljøer eller ude omkring i den danske natur.

Til landskabsmalere hører også Jens Søndergaard, der hentede en stor del af sine motiver i det nordvestlige Jylland. Som en ekspressiv hjemstavnskunst er Søndergaards billeder i slægt med den tyske ekspressionist Emil Noldes kunst, men også med norske Edvard Munchs billeder, der fik fornyet aktualitet for 1930’ernes danske malere.

Vilhelm Lundstrøm (1893-1950), To Stående Modeller, 1927

© Vilhelm Lundstrøm (1893-1950), To Stående Modeller, 1927

© Franciska Clausen (1899-1986), Cercle et Carré, 1930


Fokus på surrealisme

Surrealismen, der opstod i Frankrig, bredte sig i 1930’erne til flere europæiske lande og markerer et tredje, avantgardistisk spor i periodens kunst. Surrealisterne opfattede sig som revolutionære knyttet til den politiske venstrefløj. I 1935 skrev Wilhem Freddie: “Surrealisme, det er revolution inden for kunsten, på alle områder … Vi bygger på det almenmenneskelige, det underbevidste, instinkter, drømme. Dér er alle mennesker ens”.

De første eksempler på surrealistisk billedkunst i Danmark stammer fra omkring 1930. Ideerne blev især formidlet gennem tidsskriftet LINIEN. Bjerke-Petersen, der redigerede tidsskriftet fra 1934 (først alene og siden sammen med Bille og Mortensen), spillede en nøglerolle i udbredelsen af surrealistiske ideer i Danmark. Han var også hovedkraften bag tidsskriftet KONKRETION, organiserede udstillinger med international surrealistisk kunst og udgav kunstteoretiske bøger om surrealismen.

Allerede i 1934 splittedes miljøet, og dansk surrealisme blev opdelt i to konkurrerende stilistiske varianter: på den ene side den figurative og strengt programmatiske surrealisme hos Freddie og Bjerke-Petersen og på den anden side den abstrakte og mindre ideologiske surrealisme hos Mortensen og Bille. Sidstnævnte blev en vigtig forudsætning for 1940’ernes abstrakt -ekspressionistiske billedsprog.

Blandt de danske surrealistiske malere skiller Wilhelm Freddie sig ud som den mest kompromisløse og vedholdende. Skønt han selv hævdede, at hans surrealistiske periode varede fra omkring 1930-54, vedblev surrealistiske ideer at være det konceptuelle grundlag for senere faser af hans kunst. Ved siden af maleriet spænder Freddies kunst over adskillige medier såsom dramatik, scenografi og kostumedesign, film, objektkunst og collage.

Wilhelm Freddie (1909-1995), En families genvordigheder, 1940

© Wilhelm Freddie (1909-1995), En families genvordigheder, 1940

Senest opdateret: 7.jul.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo