Sal 217A
Enevælde, borgerskab og kunstakademi i Danmark
Dansk og Nordisk Kunst 1750-1800
Årene 1750-1800 var en periode fuld af brydninger i Danmark. Det var enevældens sidste blomstringstid.
Kongen var det absolutte midtpunkt i landet, aktivt understøttet af adelen, og alle de mest fremtrædende kunstnere var tilknyttet hoffet.
Kongens magtposition afspejles hos den førende portrætmaler, svenskeren Pilo, som skildrede kongen og dronningen højt hævet over deres undersåtter, omgivet af skyer og svævende gevandter.
Revolution og evolution
Borgerskabet trængte sig imidlertid frem i første række og søgte større indflydelse, både økonomisk og kulturelt. Det kom ikke til en voldelig revolution som i Frankrig, men magtforholdene ændrede sig gradvist. Hermed slog de borgerlige livsværdier igennem, og kunsten fik et langt større virkelighedspræg. Personerne blev rykket ud af tågeskyerne og ind i virkelige omgivelser.

Jens Juel, Kunstneren og hans hustru Rosine, f. Dørschel, 1791









