Sal 217B
Nicolai Abildgaard
1743-1809
Dansk og Nordisk Kunst 1750-1800

N.A. Abildgaard, Simo betror sin frigivne Sosia sine bekymringer over sin søns forhold til pigen fra Andros. Motiv fra Terents: Pigen fra Andros., 1803.
Abildgaard var den sidste fuldtids historiemaler i Danmark.
Han fik sit kunstneriske gennembrud omkring 1775 i det internationale miljø i Rom, hvor han deltog i tidens dyrkelse af store følelser og voldsomt drama.
Hjemme i Danmark var han splittet mellem de officielle bestillinger og sin private billedverden. Til Christiansborg Slot udførte han 1778-91 ti store malerier af de danske kongers historie.

Nicolai Abildgaard, Ossian synger sin Svanesang, 1780-1782
Private billeder
Med udgangspunkt i bøgerne i sit enorme bibliotek udførte Abildgaard en række malerier, kun beregnet for ham selv, med motiver af især Shakespeare, Ossian, Holberg og antikkens forfattere, ofte af samfundskritisk og satirisk karakter.
Efter år 1800 blev tonen i hans kunst mildere, og malerierne fik et humoristisk og ofte erotisk indhold. Abildgaard havde kun få betydelige efterfølgere, specielt A.J. Carstens og C.G. Kratzenstein Stub.






