Udstillinger
En besøgende foran Carl Blochs maleri Fra et romersk osteria

© SMK på Flickr: Billede uploadet af Lotte Grønkjær.

Temaer i Dansk og Nordisk Kunst 1750-1900

Den nye præsentation er overordnet kronologisk opbygget. Men med afsæt i den nyeste forskning er den samtidig åben over for de kunstnere og værker, der bryder traditionen. Der er også gjort plads til mere samtidige indslag, der udfordrer og forstyrrer og gør fortidens diskussioner aktuelle.

Hovedfortællingen og den forstyrrende understrøm
Under den overordnede franskinspireret hovedfortælling: Juel, Eckersberg, skitserne, folkelivsmaleriet, naturalismen, Philipsen, Skagen og Fynboerne, går en bifortælling, der kan betegnes som den romantisk-idealistiske understrøm. Du kan møde denne understrøm både i tematiske sale og som forstyrrende elementer undervejs.

Constantin Hansen, Et selskab af danske kunstnere i Rom, 1837

Dialog med Europa
Hvorfor rejse som kunstner? For at lade sig inspirere og vende hjem? - Eller for at etablere sig og blive? Og hvad oplever man i udlandet og hvordan? Ser man kun det man forventer at se? - Eller møder man verden med et åbent sind.

I to større sale sætter vi fokus på rejsen som motiv og som metafor. Her kan man møde guldalderkunstnerne, der opfattede sig som det modsatte af almindelige turister, men i høj grad fulgte datidens slagne turistrute gennem Europa.  Samtidig vises også en mere uhomogen gruppe af kunstnere, der i langt højere grad var interesseret i at indgå en dialog med den virkelighed, de mødte i udlandet.

Joakim Skovgaard (1856-1933), Kristus i de dødes rige, 1891-94. KMS3141

Joakim Skovgaard, Kristus i de dødes rige, 1891-1894

Kroppen kunsten 1800-1900
Gennem 100 år følger vi hvordan kunstnerne har skildret det menneskelige. Fra nyklassicismens og Guldalderens idealfigurer til vitalismens kraftfulde kropsdyrkelse og symbolismens immaterielle kroppe. Dette er en vandring både gennem 1800-tallers kunsthistorie og den kulturhistoriske kontekst.

Romantikkens og Guldalderens tro på en harmonisk og velordnet, gudsbestemt verdensopfattelse udtrykkes i menneskefigurens ideale proportioner. I den modsatte ende af århundredet møder vi det gudsforladte menneske, der overladt til sig selv og din egen dødelighed står tilbage som symbolsk hylster og martret krop.

Ditlev Blunck, Ungdommen. Fra serien: De fire menneskealdre, 1840-1845

Kønnet i Kunsten
Normerne for kønnet i kunsten udfordres og brydes i anden halvdel af 1800-tallet. Kunsthistorien er baseret på myten om det frie, skabende geni. En rolle kvinder traditionelt set ikke har haft mulighed for at indtage. Kvinders position i kunsthistorien har således typisk været som muse, motiv eller erotisk objekt.

Men der er heldigvis også andre historier at fortælle om køn, om kvindelige kunstnere, erotiserede mænd og maskuline kvinder. Vi viser eksempler på værker og kunstnere, der på forskellig vis bryder med normerne for på den måde at tematisere normerne for kønnet.

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 15.okt.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo