Udstillinger

Sal 201B-C

Italien 1300-1650
Mennesket fra type til individ

Giovanni di Niccolò, Pietà. Den døde Kristus med Jomfru Maria og Johannes Evangelisten.

Giovanni di Niccolò, Pietà. Den døde Kristus med Jomfru Maria og Johannes Evangelisten.

I middelalderens kunst fremstilles menneskefiguren stiliseret, ubevægelig og i ophøjet ro mod en baggrund af guld. Her eksisterer hverken tid eller rum.

Guldbaggrunden lyser ud mod betragteren og symboliserer det guddommeliges væsen, en værdig scene for engle, kristne martyrer og bibelske personer.

Med renæssancen sættes mennesket i centrum. Ordet renæssance betyder genfødsel, og allerede i samtiden blev det betegnelse for perioden.

Antikken som forbillede
Det var den antikke kultur, der var forbilledet for renæssancen. Den blev studeret og integreret i den kristne verden.

Som i antikken lod man sig forevige i portrætter. Man trådte gerne ind i forbilleders skikkelse: manden som lærd filosof eller som hærfører, kvinden som mytologisk gudinde eller bibelsk heltinde.

Med barokken blev portrættet mere tro mod den ikke altid perfekte og billedskønne virkelighed.

Cesare Dandini, Kvinde portrætteret som gudinden Diana, 1639.

Cesare Dandini, Kvinde portrætteret som gudinden Diana, 1639.

El Greco, Mandsportræt.


Lippi, Filippino, Joakim og Annas gensyn uden for Jerusalems Gyldne Port, 1497

Forskellige vinkler på samme værk
Hør psykoanalytiker Judy Gammelgaard, kirkehistoriker Carsten Bach-Nielsen og kunsthistoriker Hanne Kolind Poulsen, fortolke Filippino Lippis maleri Joakim og Annas møde ved den gyldne port fra 1497. De ser med hver deres faglighed på værket og får dermed forskellige sider til at springe frem.

Psykoanalytiker Judy Gammelgaard

Kirkehistoriker Carsten Bach-Nielsen

Kunsthistoriker Hanne Kolind Poulsen


Senest opdateret: 10.sep.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo