Udstillinger

Udstillinger 2003

Særudstilling

x-rummet. Eva Koch: VILLAR
05.10 - 5. 01 2003
Fokus på Odysseen

21.09 - 05.01 2003
Avantgarde

07.09 - 19.01 2003
Fokus på engle - bebudelsen

23.11 - 02.02 2003
Hvad kufferten gemte

09.11 - 16.02 2003
Annika von Hausswolff i x-rummet

15.02 2003 - 04.05 2003
Impressionismen og Norden

22.02 2003 - 25.05 2003
Centralitalienske tegninger

17.05 2003 - 31.08 2003
Nils Erik Gjerdevik i x-rummet

05.06 2003 - 31.08 2003

Børnenes Kunstmuseum

Hånd i hånd - Dem og os, dig og mig
01.06 2002 - 03.08 2003

x-rummet. Eva Koch: VILLAR

5. oktober - 5. januar 2003

Historien
Villar del Cobo er navnet på en lille spansk landsby, hvor den autentiske historie tager sin begyndelse. Kunstneren Eva Kochs mor, Cristobalina, blev født her i en børnerig familie. Da faderen døde i 1934 og moderen kort efter selv blev syg, blev hun tvunget til at anbringe Cristobalina og hendes ene bror på et børnehjem i en nærliggende by.

Imidlertid brød borgerkrigen ud, og fronten kom til at ligge mellem de to byer. Dermed blev moderen afskåret fra sine børn. Da Cristobalina var syv år, blev hun adopteret af en norsk nødhjælpsarbejder og mistede fuldstændig kontakten med sin spanske familie. Hun voksede op i Norge og blev gift med en dansk mand.

År senere mødte hun tilfældigt et spansk par, der viste sig at komme fra den egn, hvor hun selv var født. De opsporede hendes spanske familie. I 1962 rejste Cristobalina med sin mand og sine børn, heriblandt den dengang niårige Eva, til Villar del Cobo og blev genforenet med sin mor, sine søskende og sin øvrige familie.

At forme en historie
I VILLAR undersøgte Eva Koch konstruktionen af en families historie - og fører os i værket ind i historiens mange lag.

VILLAR var en installation. Den bestod af seks videoprojektioner med billeder og fortællinger fra familiens historie. Fortællingen var ikke lineær og lå ikke fast. Tværtimod var formen interaktiv - den opstod i samspil med publikum. Ved at udløse sensorer anbragt i rummet aktiverede de besøgende selv beretninger om forløbet, optagelser fra byen og glimt af familielivet.

Gennem vores bevægelser i udstillingsrummet var vi på den måde med til at forme én særlig version af historien. Jo mere nysgerrige vi var, jo dybere blev vi ledt ind i familiens univers. Men jo flere sekvenser vi aktiverede, jo mere kompliceret blev historien også.

VILLAR handlede om, hvordan historie og erindring bliver til. Den viste os at der ikke findes nogen sand og endegyldig version af et hændelsesforløb. Men at subjektive indtryk, handlinger og genfortællinger former vores oplevelse og hukommelse.

Mellem det private og det offentlige
I VILLAR var Eva Koch på én gang distanceret og involveret. Det er hende, der nøgternt dokumenterer personernes beretninger for os. På samme tid som det er hendes egen families historie, der endevendes. Det er for hende meget personligt og følelsesladet stof, der på den måde gøres offentligt.

Værket fremstillede denne spænding mellem det private og det offentlige, det personlige og det anonyme. Forhold i familien, de private oplevelser af sorg, afsavn og konflikt blev med installationen vedkommende og almene.

Til toppen

Fokus på Odysseen - Peter Brandes og Homer i ord og billede

21. september til 5. januar 2003

D. 20. september 2002 udkom Odysseen i nyoversættelse ved professor Otto Steen Due. Peter Brandes har stået for illustrationerne, ligesom han også har illustreret Æneiden og Iliaden. Brandes har gennem mange år været optaget af antikkens Grækenland og Homers tekster. Udstillingen viste hans Homer-illustrationer samt talrige skitser, tegninger, malerier og skulpturer med motiver over emnet sat sammen med gipsafstøbninger fra Den Kongelige Afstøbningssamling.

Peter Brandes' illustrationer er en moderne kunstners bud på en klassiker. Brandes benytter et billedsprog, der søger at reducere sit udtryk til det enklest mulige. Vel at mærke på én af de både mest populære og mest komplekse klassikere, vi har.

Peter Brandes skriver sig ind i en række af kunstnere, der har brugt klassikken som udgangspunkt for at skabe billeder, der er relevante og vedkommende for en samtidig betragter. Derfor har han været nødt til at besvare spørgsmålet om Homers betydning i et nutidigt verdensbillede. Hvad er det, vi skal se efter i Odysseus' skikkelse? Hvilke spørgsmål trænger sig på for klassikkens dobbelttydige helt? - Og hvordan har 2500 år gamle skrifter noget at sige os i dag, som nutidsmennesker? Det er Odysseus' store problem, at han konstant er nødt til at foretage vanskelige valg, der har konsekvenser for ham selv, hans besætning og omverden. Han forsvarer sit og sine mænds liv med list over for den menneskeædende kyklop, Polyfemos, men lægger sig dermed ud med en endnu mægtigere fjende, guden Poseidon, Polyfemos' far. Han må navigere mellem havuhyret Skylla og malstrømmen Charybdis, hvilket er blevet til en talemåde, der beskriver vanskeligheden ved at træffe valg, man ikke synes om. Han udholder ydmygelserne fra sin hustru Penelopes bejlere forklædt som tigger, men kun for at kunne føre sin strategi igennem til slut og dræbe dem. I Keld Zeruneiths artikel til udstillingsbogen kaldes han for "indbegrebet af fornuft og ædelhed" hvilket må være billedet på en rigtig klassisk heltefigur. Men samtidig er han også en "kynisk, magtliderlig realpolitiker" der bl.a. ikke viger tilbage for at tage en voldsom blodhævn over de bejlere, der har overtaget Penelopes og hans husstand i hans fravær.Det er dilemmaer, valg, navigation og tilpasningsevne, der bliver hans kendemærker.

Dette gør figuren Odysseus utrolig rummelig. Han indeholder problemer og vanskeligheder, der kendetegner individet og dets placering i en kaotisk omverden, hvor det gælder om hele tiden at placere sig i en position, der kan sikre overlevelse. For Odysseus er det selvfølgelig den konkrete overlevelse, der er målet, med alle de farer og vanskeligheder, han gennemgår. Men litteraturens første "jeg", som han er blevet beskrevet, spejler på denne måde de vanskeligheder, som livet generelt har at byde på. Odysseen, rejsen, er i sidste ende et billede på den navigation, der skal til for at eksistere i en verden, hvor mange stærke kræfter indvirker på den kurs, man tager.

Peter Brandes' illustrationer spejler først og fremmest menneskelige og psykologiske karakteristika fra hver af de 24 sange i fortællingen. I stedet for at vælge et illustrativt og dramatisk billedsprog, som dens mange aktører ellers nok kunne lægge op til, er illustrationerne fokuseret på hver sin kerneproblematik, hvor alt unødvendigt er sorteret fra. På ingen illustrationer finder man eksempelvis mere end to personer. Kampen med kyklopen vises alene gennem den voldsomme og rædselsvækkende handling, som blindingen af kæmpen er. Odysseus' møde med sin moder i underverdenen karakteriseres af hendes afvisning og den afstand, der er imellem den levende og den døde. Ved den endelige hjemkomst er genkendelsen skildret i Odysseus´ og Penelopes omfavnelse eller måske snarere sammensmeltning til en enkelt form. Det sanseligt-erotiske er ikke til at tage fejl af.

Det alment menneskelige aspekt i illustrationerne er dermed det centrale. På denne måde giver Brandes sit billedkunstneriske bud på, hvordan den ældste europæiske litteratur er vedkommende og nødvendig i vores samtid.

Til toppen

Avantgarde

7. september 2002 til 19. januar 2003

I årene 1909 til 1919 markerede København sig som kunstmetropol. Danske kunstnere rejste ud i Europa, og internationale vandreudstillinger med den nyeste kunst kom til Danmark. Udstillingen Avantgarde viste nogle af tidens mest radikale værker fra den danske og den europæiske kunstscene.

Avantgarden, "kunstens fortrop", brød med fortidens århundredlange kunstneriske traditioner. Man eksperimenterede med værkernes materialer og form - normen var ikke længere at skildre omverdenen i et naturalistisk formsprog, men derimod at skabe et udtryk, der tog udgangspunkt i den moderne livserfaring. Tidens avantgarde var ikke en sammenhængende gruppe af kunstnere, men derimod en række forskellige grupperinger, der opstod rundt omkring i Europa på samme tid.

Udstillingen var opdelt i 8 temaer:

Byen
Storbyen var grobund for nye livserfaringer, der adskilte sig markant fra de erfaringer, mennesket havde gjort sig i de traditionelle landsbysamfund. Byen gennemtrængtes af mægtige boulevarder, der om natten oplystes af elektriske lys og lysreklamer. Den var fabrikker og banegårde, cafeer, kabareter, barer og uendeligt meget mere.

Storbyen var frihed; anonymt kunne man gemme sig i menneskemængden, beruse sig i myriader af sanseindtryk, lade sig rive med af larm, tilfældige glimt eller møder. Storbyen repræsenterede det nye, troen på fremskridtet - den var en kværnende forvandlingsmaskine. Men det var ikke kun fascination af storbyen, der kom til udtryk hos avantgarden, alt det nye skabte også angst, ensomhed og fremmedgørelse.

Krigen
Krigen var et motiv hos avantgarden allerede før 1. verdenskrig, men blev genoptaget med fornyet interesse ved krigens udbrud. Deres tolkninger spænder vidt: Nogle værker afspejler en euforisk betagelse af krigens destruktive kræfter, andre er mere distancerede fx gennem et mere dekorativt formsprog eller historiske emner, mens andre igen udtrykker skarpe, kritiske kommentarer til det vanvid, som krigen udviklede sig til.

Blandt kunstnere fra de krigsførende lande meldte mange sig frivilligt til militærtjeneste. Avantgarden så krigen som en renselse, hvor fortiden i bogstaveligste forstand blev bombet væk. Men med krigens umenneskelige handlinger blev dette sværere og sværere at sætte sin lid til.

Sport
Hurtigere! Højere! Stærkere! lød mottoet da De Olympiske Lege i 1896 genåbnede efter 1500 års pause. I industrialiseringens og urbaniseringens kølvand i slutningen af 1800-tallet voksede sporten frem som en ny massebevægelse i det moderne samfund. Moderniteten var bevægelse. Sporten blev en del af den populære forlystelseskultur - en decideret anti-intellektuel aktivitet med en bred folkelig appel.

Avantgarden lod sig fascinere af sportens dynamik og bevægelse. I sporten udfoldedes den menneskelig energi, et livskraftigt eksempel på den universelle vitalitet, der er temaet i mange af avantgardens værker.

Dans
I dansen blev krop og sjæl ét - danser og omverdenen ét. Motiverne i denne sektion fandt kunstnerne ikke blot i den kontrollerede klassiske dans, balletten, men også i de nye mere rytmiske og løsslupne moderne danse - two-step, one-step, ragtime og tango - der vandt frem i begyndelsen af århundredet. Nogle kunstnere søgte noget mere oprindeligt og hentede deres inspiration hos primitive folkeslag, hvor dansen fremstod som vild, sanselig og nærmest ukontrolleret.

Samtidens musik, som ledsagede dansen, var hastigere i rytmen, den varierede, stoppede, forsinkedes uventet - ganske som det moderne livs hast og uforudsigelighed. Hos dele af avantgarden skildredes dansen som sanseberusende og erotisk, og kunne, på lige fod med krig og sport, ses som udtryk for menneskets længsel efter at mærke livet.

Cirkus
Cirkusmotivet dukkede op i slutningen af 1800-tallet. Cirkus var en del af den moderne bykulturs forlystelser, og i kunsten blev cirkus et billede på det moderne liv. Det opsplittede liv i storbyen afspejledes i cirkusforestillingen, der heller ikke udgjorde et sammenhængende handlingsforløb. I cirkusmanegen oplevede man rendyrkede og virtuose færdigheder, hvis udfoldelse kulminerede i øjeblikkes spænding og intensitet. Et enkelt sekund afgjorde liv eller død - man konfronteredes med menneskets skrøbelighed.

Lige som cirkusartisterne befandt kunstnerne sig i samfundets periferi, og de følte et slægtskab med artisterne. Også indholdsmæssigt fandt kunstnerne en parallel til cirkus, hvis numre umiddelbart var uden betydning i det omgivende samfund, men som havde deres egen berettigelse i det kunstneriske rum.

Opstilling
Modsat flere af udstillingens andre temaer, har opstillingen, eller stillebenet, som det også kaldes, en lang tradition bag sig. Med størst mulig realisme skulle kunstneren skildre sit motiv, helst så virtuost, at beskueren blev forledt til at tro, at der var tale om virkelige genstande i stedet for malede.

Avantgarden gjorde for alvor op med tanken om at vurdere værket ud fra kunstnerens evne til at skabe et realistisk udtryk. Værkerne blev mere og mere abstrakte og eksperimenterende med materialerne. I sin yderste konsekvens udviklede opstillingerne sig at blive til ren abstrakt form uden realistiske henvisninger til den omgivende virkelighed. En del af værkerne i dette tema er præget af collageteknikken. Man kan finde løsrevne og hverdagsbetonede fragmenter taget direkte fra virkeligheden og brugt i værket.

Mennesket
Den moderne virkelighed påvirkede mennesket til at se sig selv på en ny måde. Det blev mere end nogensinde op til den enkelte at danne sin egen identitet i en verden, der oplevedes fragmenteret og uden store sammenhænge. Herved blev opfattelsen af verden og mennesket selv langt mere subjektiv.

I avantgardens værker blander den fysiske virkelighed sig med bevægelsen i rummet, sansepåvirkninger, følelser og erkendelser. Portrættet af det moderne menneske bliver et mentalt portræt uden forsøg på realisme.

Under dette tema blev der vist nogle få markante værker som eksempler på menneskets nye identitet. Menneskets nye syn på sig selv i den omskiftelige moderne virkelighed er en gennemgående forudsætning for udstillingens værker.

Naturen
Fascinationen af det moderne, tiltroen til fremskridtet og mennesket selv, havde også en modpol i tiden. Man søgte en mere åndelig dimension i tilværelsen, noget autentisk, noget større end mennesket, noget der rakte ud over øjeblikket. Tidligere havde kirken og de religiøse symboler i kunsten afspejlet livets åndelige værdier, men nu betød individualiseringen, at man måtte søge i andre retninger. Den åndelige dimension fandt også i maleriet en ny og mere tidssvarende udtryksform.

Her spillede naturen en særlig rolle hos dele af avantgarden. Naturen udgjorde, som storbyens diametrale modsætning, et tilflugtssted fra den moderne virkelighed. Samtidig skete der et skred mod et mere og mere abstrakt maleri, værkerne blev et stykke "natur" i sig selv, hvor det splittede moderne menneske kunne søge mod en ny åndelig virkelighed.

Til toppen

Fokus på engle - bebudelsen

23. november 2002 til 2. februar 2003

Der findes et utal af engle. De kan være vogtere af paradiset, beskyttere og vejledere af menneskene eller budbringere om liv og død. De gode engle danner forbindelsesled til Gud - de onde er sendt af Satan. Hvordan ser de egentlig ud? Er de jordiske væsner, har de krop som mennesker og er vingerne som fuglens? Eller er de mere ånd end krop?

Ophængningen sætter fokus på et af de hyppigste motiver i den kristne kunst - budbringeren Gabriel, der bringer Jomfru Maria budskabet fra Gud om, at hun skal føde Guds søn. Et budskab der overbringes og modtages i kunsten på forskellig vis. Mange symbolske betydninger går igen fra værk til værk, men varieres afhængig af kunstnerne og den tid værkerne er skabt i. Maria i mild forundring, med rolig accept eller foruroligelse over englen og dens budskab.

Ophængningen viste værker fra 1400-tallet og frem til 2003. Hvordan forholder det moderne menneske sig til det bevingede væsen, englen som budbringer, og hvordan forholder kunstnerne sig til motivet?

Til toppen

Hvad kufferten gemte

9. november til 16. februar 2003

En gammel kuffert og nogle kasser fyldt med mere end 20.000 grafiske blade fra 1500- og 1600-tallet har længe befundet sig i Kobberstiksamlingens kælder. Hvordan trykkene er endt der, har indtil nu fortonet sig i det fjerne. Nye undersøgelser har imidlertid vist, at det er en uordnet rest af grafik fra den store omorganisering af de danske kongers grafiksamling, som blev påbegyndt i 1830'erne. Da blev samlingen med sine over 70.000 blade udskilt af Det Kongelige Bibliotek og grunden lagt til Den Kongelige Kobberstiksamling, som i dag rummer flere hundrede tusinde værker på papir.

Med omorganiseringen og etableringen af Kobberstiksamlingen ønskede man at skabe en kunstsamling med en høj æstetisk profil. Dette mål skulle bl.a. nås ved en frasortering af den grafik, man opfattede som ubetydelig, og som ville optage unødig plads i samlingen. Det drejede sig fx om dubletter og kopier samt blade, der ikke levede op til tidens æstetiske kriterier. Det er en del af dette frasorterede materiale, som kufferten og kasserne gemte.

Tidligere, før 1830'erne, var den kongelige grafiksamling andet end blot en kunstsamling. I lighed med datidens udenlandske grafiksamlinger bestod den af trykte billeder af vidt forskellig karakter. De skulle både adsprede og holde kongerne orienteret om verden uden for de royale gemakker. Det er denne bredere forståelse af samlingens funktion i ældre tid, der blev formidlet på denne lille udstilling.

Udstillingen viste både eksempler på den pragtgrafik, som af æstetiske grunde blev valgt ud til den nuværende Kobberstiksamling og et udvalg af de blade, der blev frasorteret og endte i kufferten og kasserne i samlingens kælder. Tilsammen gav værkerne et indtryk af spændvidden i kongernes grafiksamling og et indblik i den rige og fascinerende billedkultur, som eksisterede i 1500- og 1600-tallet.

Til toppen

Annika von Hausswolff i x'rummet

15.02 2003 - 04.05 2003

Udstillingen "Room for Increased Consciousness of the Parallel Day" af Annika von Hauswolff blev vist i x-rummet i perioden 15. februar - 4. maj 2003

"Rum for øget bevidsthed om den parallelle dag" er en installation af den svenske billedkunstner Annika von Hausswolff (f. 1967), lavet specielt til x-rummet. Her tog hun udgangspunkt i dagligdagsobjekter og andre rumlige greb. Med projektet pegede Annika von Hausswolff på, hvordan det nære og uanselige rummer mulighed for nye erkendelser. At vi kan udvide vores erfaring gennem en forstærket oplevelse af den virkelighed, som omgiver os.

Annika von Hausswolff arbejder fortrinsvis med fotografi. Hendes fotografier er alle iscenesatte, konstruerede tableauer. Hendes motiver og billedopbygninger refererer imidlertid til en lang række forskellige billedgenrer, hvis særkende og konnotationer skyder sig ind over hinanden.

Hun er uddannet fotojournalist og har arbejdet i reklamebranchen. I hendes fotos blander de mere hårdtslående æstetiske strategier fra denne form for fotografi sig med et mere subtilt, idébaseret indhold, som karakteriserer billedkunsten. Annika von Hausswolff "låner" således fra både dokumentarfotografi, kriminalfotografi, fra det private snapshot samt fra reklamer og den klassiske kunsthistorie. I sine værker formår hun meget ofte at skabe en yderst original kombination af en krystallinsk og pågående form og et motiv og et udsagn, der etablerer en skrøbelig sårbarhed. Hendes værk gennemsyres af en meget overbevisende og intelligent fornemmelse for billedreference og komposition.

Til toppen

Impressionismen og Norden

22.02 2003 - 25.05 2003

Statens Museum for Kunst viste i foråret 2003 en stor udstilling om forbindelserne mellem den franske impressionisme, postimpressionisme og kunsten i Norden. Udstillingen var den første af sin art med ambitionen om at kortlægge de mange forbindelser, som påvirkede kunsten og kunstsamlingen i de nordiske lande i de vitale årtier omkring 1900.

I begyndelsen af 1900-tallet blev der i Norden skabt bemærkelsesværdigt store samlinger af moderne fransk kunst. Museer og privatsamlere opbyggede samlinger, som indeholdt betydningsfulde værker af malere som Claude Monet, Paul Gauguin og Paul Cézanne.

Udstillingen viste et rigt udvalg af de banebrydende franske kunstneres værker side om side med nordiske kunstnere som Edvard Munch, Theodor Philipsen, Anna Ancher, Anders Zorn og Carl Larsson. Kunstnere, som på forskellig vis lod sig inspirere af fransk kunst og omsatte impulserne til et nyt nordisk maleri.

Til toppen

Centralitalienske tegninger

17.05 2003 - 31.08 2003

Centralitalien, med Firenze som metropol, spiller en ledende rolle i tegnekunstens historie. Florentinske og centralitalienske kunstnere lagde stor vægt på tegningen, som dels dannede grundlag for indgåelse af kontrakter med fyrster, kirken og andre bestillere af kunstværker og arkitektur, dels var et led mellem idé og udførelse af kunstværker. Centralitaliensk kunst tog udgangspunkt i linjen og konstruktionen i modsætning til f.eks. den venetianske kunst som lagde vægt på den maleriske proces og farven. Kobberstiksamlingen ejer en meget stor samling centralitalienske tegninger som fortæller denne historie. De var netop blevet katalogiseret, da udstillingen blev vist. Det var nemlig dette katalogiseringsarbejde som var grundlaget for, at tegningerne blev draget frem af glemslen og kunne præsenteres for publikum.

Til toppen

Nils Erik Gjerdevik i x-rummet

05.06 2003 - 31.08 2003

Den danske billedkunstner Nils Erik Gjerdevik har markeret sig herhjemme og internationalt med sine malerier og skulpturer. Hans nye værker, udført specielt til x-rummet, dannede et særegent univers, hvor enorme vægmalerier, oliebilleder i hysteriske farver og syrede keramiske skulpturer tilsammen udgjorde en ny helhed.

Nils Erik Gjerdevik interesserer sig for, hvad man kunne kalde det non-figuratives forudsætning og potentiale. Hans malerier fungerer nærmest som et varekatalog over kunsthistoriens forskellige abstraktionssystemer - konstruktivismens retlinede kompositioner, art nouveau'ens slyngede arabesker, minimalismens grid, op art'ens visuelle effekter, popkunstens mønstre og den abstrakte ekspressionismes instinktivitet. Disse forskellige typer af abstraktion kobler han i et helt unikt billedunivers, hvor klassiske kompositionsprincipper punkteres. Det bliver umuligt at bestemme, hvad der er forgrund, og hvad der baggrund. Perspektiver synes skiftevis at pege ind og ud af billedrummet. Mønstrede former og billedelementer placeres i yderkanten af ellers monokrome lærreder og ender med at blive billedets mest centrale punkt. Slyngede forløb af organiske former presses ind i en regelmæssig, geometrisk gitterstruktur. Resultatet er en slags nedsmeltning, hvor alt på én gang er i skred og alligevel så selvfølgeligt forankret i billedrummene.

Nils Erik Gjerdeviks keramiske skulpturer minder om paddehatte og rumstationer, drypstenshuler og smølfehuse, smeltet sammen til psykedeliske konstruktioner. Der opstår en sær kontrast mellem de tilsyneladende arkitektoniske strukturer og den organiske ufunktionelle, skulpturelle form.

"Nils Erik Gjerdeviks værker synes at være baseret på helt skæve præmisser: en velovervejet spontanitet, en syret rationalitet og en ekstremt vittig alvorlighed. Projektet i x-rummet er den første store soloudstilling af Nils Erik Gjerdevik på et dansk museum", fortalte museumsinspektør Marianne Torp om udstillingen.

Gjerdeviks paradoksale projekt i x-rummet var en usædvanlig totaloplevelse.

Til toppen

Børnenes Kunstmuseum - Hånd i hånd - Dem og os, dig og mig

01.06 2002 - 03.08 2003

Børn i dag lever i en verden, hvor de i højere grad end nogen sinde må forholde sig til forskelligheder; til, at der eksisterer andre mennesker end dem selv, og at de andre måske lever på en helt anden måde, end de gør. Samtidig er der en tendens til, at børn i dag, mere end vi tidligere har set, udvikler sig til sociale analfabeter, individualister, der har svært ved at skabe og begå sig i fællesskaber.

Udstillingen tog fat på etiske og moralske problemstillinger, fx mobning, racisme og social adfærd. Den ville undersøge og diskutere, hvor forskellige man kan være i et fællesskab, og hvad der skal til for at skabe tolerance for forskelligheder, for at skabe medmenneskelig forståelse og indlevelse.

Dette skete ud fra nogle konkrete vinkler, fx: "familien" og "nationalitet", som er eksempler på forskellige former for fællesskaber. Hvad er vores forestillinger og idealer for familiefællesskabet? Eller hvornår er man dansker? Hvilke værdier er der forbundet med det, og hvor forskellige kan man være?

Til toppen

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 18.nov.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo