Udstillinger

Martinus Rørbye: Udsigt fra kunstnerens vindue, ca. 1825. 38x29,8 cm. 38x29,8 cm. KMS7452
Download billedet i høj opløsning | Public Domain

Martinus Rørbye: Udsigt fra kunstnerens vindue

Maleriet viser udsigten mod Københavns Havn fra Martinus Rørbyes forældres hjem. Som 22-årig i midten af 1820erne, var Rørbye i en opbrudssituation både på det personlige og kunstneriske plan.

De forskellige aspekter af opbrud har sat sig spor i hans valg af motiv og han spiller bevidst på symbolikken kendt fra tidens litteratur. Bl.a. det åbne vindue i forhold til hjemmets trygge og vante omgivelser. Havnens sejlskibe på vej til fjerne steder. Fugleburet i vinduesåbningen, der befinder sig i overgangen mellem inde og ude, spejlet som symbol på den tilfangetagne sjæl og blomsterne i vindueskarmen, som kan ses som hele livsforløbet.

Hverken glæden ved hjemmet eller udlængslen er dog entydig i Rørbyes maleri.

Rørbye kan derfor i vid udstrækning, siges at have fulgt Eckersberg og kunsthistoriker Høyens opfordring til de unge malere om at vælge motiver, de selv var fortrolige med.

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 7.jul.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo