Udstillinger

Om titelbladet

Billedet viser et titelblad til en planlagt udgave af Tyrkerværket fra 1619, hvor kun dette titelblad blev realiseret. Den første fulde udgave kom i 1626 og havde et andet titelblad.

Titelbladet, 1575/1619, træsnit

Titelbladet, 1575/1619, træsnit

Titelbladet beskriver Lorcks selvforståelse.

I den nederste cirkel fremstiller Lorck sig selv som en antik figur i profil. Indskriften omkring ham angiver hans navn og herkomst: Melchior Lorck fra Flensborg i Holsten.

I den øverste cirkel ses Lorcks valgsprog: Idet Gud både hjælper og bevarer.

De midterste cirkler voser Lorcks emblemer, der på et symbolsk plan fortæller om ham.

Det venstre henviser til hans tro på Gud: Guds hånd, der kommer ned fra himlen og styrer alt.

Det højre henviser til lorcks karakter: Han er fast som en klippe i et oprørt hav, og har styrke som en diamant.

De bogstaver, der synes at svæve frit rundt på bladet danner ordene: DEVS EWIG – Den evige gud. Nederst på bladet ses henholdsvis det græske og det hebræiske alfabet.

Bladet beretter således om Lorck som et standhaftigt og gudfrygtigt menneske. Endvidere fremstilles Lorck som en antikkyndig, og dermed som en moderne renæssancekunstner modsat den tidligere, middelalderlige kunstnertype: håndværker-kunstneren.

Tilbage til udstillingens forside

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 18.nov.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo