Udstillinger

Udstillingens temaer

Udstillingen "Et blik på det fremmede. Melchior Lorck i Tyrkiet 1555-1559" blev vist i fem sale. Her præsenteres de overordnede temaer.

Melchior Lorck, Süleymanyie-moskéen, set fra nordøst, 1570

Melchior Lorck, Süleymanyie-moskéen, set fra nordøst, 1570

Et blik på det fremmede

I 1555 rejste Melchior Lorck fra Wien til Konstantinopel, i dag Istanbul. Her herskede Süleyman 2. Han var sultan over det mægtige Osmanniske Rige (Tyrkiet) og frygtet i Vesten.

Lorck var med i en delegation, som kejser Ferdinand 1. i Wien sendte af sted for at forhandle fred med sultanen. Lorcks opgave var at dokumentere den fremmede kultur. Hidtil havde Vestens viden om Tyrkiet været sparsom og i høj grad bygget på fordomme.

Et langt stykke af vejen virker Lorcks skildring af den tyrkiske kultur registrerende og nøgtern. Men et af de få steder, hvor Lorcks kristne baggrund træder tydeligt frem, er i fremstillingen af nogen af de tyrkiske moskéer.

Til venstre i det store billede af Süleymanyie-moskéen ses Vestens tindrende ’Kristi lys’, der er ved at fortrænge Østens mørke skyer og islams månesegl til højre. Midt i billedet deler skyerne sig dog og giver plads for den mægtige moské: På trods af Lorcks religiøse fordomme kan man se, at moskéen med dens markante geometri i høj grad har interesseret ham som arkitektur.

Titelbladet, 1575/1619

Titelbladet, 1575/1619

Tyrkerværket

Lorcks Tyrkerværk består af 128 træsnit, der skildrer det tyrkiske samfund: dagliglivet, dragter, håndværkere, transportmidler, bygninger og ikke mindst det tyrkiske militær.

Hvordan greb Lorck arbejdet an? Tegnede han skitser ude i den tyrkiske virkelighed, eller omsatte han senere sine indtryk i billeder? Under alle omstændigheder blev træsnittene først lavet efter hans hjemkomst til Wien i 1559.

Tyrkerværket udkom som bog første gang i 1626, altså mange år efter Lorcks død.

Til højre ses titelbladet til en planlagt udgave af Tyrkerværket.

Læs mere om titelbladet

Melchior Lorck, En smed set bagfra i en teltlejr, 1581

Melchior Lorck, En smed set bagfra i en teltlejr, 1581

Hverdagsliv

Billederne af det civile samfund viser os forskellige håndværk, erhverv, transportmidler, redskaber, mennesketyper osv.

Samtidig viser de Lorcks talent for at få et billede til at fungere visuelt. Han spænder kompositionen til det yderste inden for rammens grænser og lader figurerne vride og vende sig elegant uden nogen tegn på anstrengelse. Han får ved helt enkle greb givet motivet rumlighed. Men samtidig binder han det til fladen og bevarer derved linjernes betagende kalligrafi.

På grund af værktøjet kan vi se, at billedet til højre forestiller en smed. Men er der tale om en bestemt smed i en bestemt teltlejr?

Det er ikke altid let for os i dag at se, præcis hvad motiverne forestiller. 1626-udgaven af Tyrkerværket havde ingen forklarende tekster til hjælp. Man mener imidlertid, at Lorck oprindeligt havde udarbejdet tekster til sine billeder, som i tidens løb er gået tabt.

Melchior Lorck, Bereden, rigt udstyret soldat, 1576

Melchior Lorck, Bereden, rigt udstyret soldat, 1576

Sultanens hær

Militæret må have haft Lorcks – og måske især hans arbejdsgiver, kejserens – særlige interesse. Men hvordan har Lorck kunnet få adgang til at studere disse ”følsomme” motiver?

Har han i perioder, hvor der herskede mere fredelige forhold mellem de to stormagter, fået tilladelse til at besøge militærlejrene? Måske har sultanen også kunnet se sine fordele i at lade fjenden notere sig, hvor stor og veludrustet hans hær var?

Men heller ikke her, i hjertet af fjendens magt, ser vi nogen former for ”forfærdelige, brutale, vantro osv. tyrkere”. Vi ser Lorcks nøgterne registrering af udstyr og metoder.

Man fornemmer på billedet til højre Lorcks fascination af de tyrkiske soldaters fantastiske dragter. Hans visuelle kompetencer får frit løb i denne fremstilling af en hest med rytter, hvor hesten bliver ’ædt’ af et løveskind, og rytteren er udstyret med enorme ørnevinger, alt sammen skruet ind i en perfekt balanceret komposition.

Melchior Lorck, Gade, tv, moské og fritstående minaret med udvendig trappe, 1570

© Melchior Lorck, Gade, tv, moské og fritstående minaret med udvendig trappe, 1570

Arkitektur

Dokumentation eller fantasi

De fleste af Lorcks billeder af bygninger er moskéer. For Lorck var moskéen en ukendt bygningstype. Hvordan fremstiller man en moské, hvis man ikke har en tradition at læne sig op ad? Hvilke elementer er vigtige at fremhæve, hvilke er uvæsentlige?

Kun få af Lorcks moskéer kan identificeres med bygninger vi kender i dag. Er Lorcks uidentificerede moskéer blot forsvundet med tiden, eller har han fantaseret sig til dem?

Tilbage til udstillingens forside

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 8.apr.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo