Udstillinger

Film om Jørgen Haugen Sørensen

Samtidig med udstillingen ”Mens vi venter” udkom Malene Ravns film Jeg mener - Jeg ser. Her reflekterer Jørgen Haugen Sørensen over sit liv og værk. Filmen blev vist som en integreret del af udstillingen i Skulpturgaden.

Om filmen
"Der mangler vidner i tiden", siger Jørgen Haugen Sørensen, en af Danmarks mest markante billedhuggere i filmen. Fri af stil, regler og kunststrømninger bruger han løs af sine livsindtryk og - erfaringer, af alt det, han oplever...mener...ser.

Filminstruktøren Malene Ravn har fulgt Jørgen Haugen Sørensen igennem de sidste 10 år, hvor han er vendt tilbage til leret og det figurative, som da han var ganske ung, og har lavet en dokumentarfilm.

"Jeg har gemt det bedste til sidst. Nu synes jeg, det er fabelagtigt skæg at kunne arbejde i et materiale, der er hurtigt og billigt... og hvor der er respons med det samme. Det er det sjove ved ler, du kan hele tiden skubbe og bevæge det, og få det til at svare og udtrykke nye ting."
(Jørgen Haugen Sørensen, citat fra filmen).

Haugen Sørensen bruger sine lerskulpturer som fortællinger, og filmen skildrer med et intenst nærvær kunstneren i hans arbejde, fra spæd følelse, tanke, idé til færdigt værk. Jørgen Haugen Sørensens enorme energi bærer filmen, mens gigantiske hundeslagsmål, forvredne menneskekroppe og kranier vokser frem mellem hænderne på ham.

Filmen varer 55 min. For køb se: www.magichourfilms.dk

DVD’en indeholder desuden 10 ekstra filmsekvenser med en samlet varighed af 37 min.
Produktion: Magic Hour Films
Distribution: ArtPeople

Tilbage til Jørgen Haugen Sørensen: "Mens vi venter"

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 26.aug.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo