Udstillinger

Det indre landskab

Mod slutningen af 1800-tallet bliver billedkunsten gradvis mere subjektiv både i form og indhold.

Edvard Munch, Måneskin, 1895, Tilhører Nasjonalmuseet for Kunst, Arkitektur og Design i Oslo © Munch-museet/Munch-Ellingsen, Gruppen/billedkunst.dk

Edvard Munch, Måneskin, 1895, Tilhører Nasjonalmuseet for Kunst, Arkitektur og Design i Oslo © Munch-museet/Munch-Ellingsen, Gruppen/billedkunst.dk

Subjektiv kunst
Stramme lodrette linjer, træerne og månen, krydser mere organiske vandrette linjer, der inddeler billedfladen i enkle, stiliserede farveflader. I Munchs Måneskin er motivet stadig genkendeligt som et landskab, men vi har bevæget os yderligere væk fra en realistisk skildring og ind i kunstnerens egen personlige tolkning af det sete. Landskabet bliver i lige så høj grad, eller måske endda primært, et billede af kunstnerens personlige indre landskab.

Bearbejdet naturoplevelse
En række af de nordiske kunstnere bevæger sig ud over stemningslandskabets virkelighedsnære grænser for at udtrykke følelser og personlige kriser. Ofte er der tale om, at maleren bearbejder naturoplevelsen i fantasien for at udtrykke sin sindsstilstand. Dette sker gennem brugen af stærke farver, heftige penselstrøg og symbolske og flertydige former.

CITATER
"Vandet lå blåviolet ud over en jævn og stille flade - gik næsten i ét med himlen ved horisonten. Stenene ragede op af det lave vand langt ude. De så ud som en hel familie af havmennesker, store og små, som bevægede sig og strakte sig og skar ansigter, men stille. Der så man lidt af månen, gul og stor... Langt, langt derude - den bløde linje hvor himmel møder hav - den er ufattelig som døden - evig som længslen. Her nede ved stranden synes jeg, at jeg finder et billede af mig selv - af mit liv..."
Maleren Edvard Munch, 1889

"Indre landskaber repræsenterer, som navnet også antyder, nogle af de mest “indadvendte” værker i denne udstilling, og der er også større indbyrdes forskelle mellem dem end mellem værkerne inden for de andre grupper. De tager ikke betragteren med på en spadseretur gennem et landskab, men snarere på en rejse ind i en verden af følelser og tanker, som det nordiske landskab udgør en bemærkelsesværdig baggrund for."
Kunsthistoriker Leena Ahtola-Moorhouse, 2006

"Her aner man spirerne til landskabsmaleriets mulige ophør, for så vidt som genren hos disse malere med deres interesse for både motivets og selve maleriets egen stoflighed synes at være på vej tilbage mod den natur, som landskabsmaleriet oprindeligt skilte ud fra sig."
Litteraturhistoriker Klaus P. Mortensen, 2006

"Indre landskaber, stærkt farvede af kunstnerens syn og sind. Et landskab, der ses for det indre øje og males herudfra, kræver et fysisk landskab som en slags "springbræt", og derfor er et indre landskab ikke altid let at skelne fra et evokativt landskab. I bedste fald er grænsen mellem de to typer værker faktisk som oftest uklar."
Kunsthistoriker Leena Ahtola-Moorhouse, 2006

"Munchs kunst indfanger på levende vis den nordiske indre eksistentielle søgen, som vi inden for litteraturen finder hos Kierkegaard, Ibsen og Strindberg."
Kunsthistoriker Philip Conisbee, 2006

Det nordiske sublime

Naturen som lærermester

I det fri


Stemningslandskabet


Det indre landskab

Det nationale landskab

Tilbage til Verden som landskab

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 8.apr.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo