Udstillinger

I det fri

Frits Thaulow gengiver her landskabet uden nogen storslået komposition eller slående visuelle effekter, men med et ligefremt formsprog.

Frits Thaulow, Vinter, 1886, Nasjonalmuseet for Kunst, Arkitektur og Design, Oslo

Frits Thaulow, Vinter, 1886, Nasjonalmuseet for Kunst, Arkitektur og Design, Oslo

Friluftsmaleriet
Den klare luft i Thaulows værk skaber en atmosfære af ro, men der er ikke tale om en idyllisk scene. Sporene i forgrunden fører blikket mod den store, hvide flade, som dominerer billedet, og henleder opmærksomheden på et imponerende opbud af lysreflekser, farvenuancer og stoflige virkninger.

Som mange andre kunstnere i 1880’erne malede Thaulow sit værk ude i det fri. Friluftsmaleriet fik indflydelse på kunstnerens teknik og brugen af farver. Det forudsatte en evne til hurtigt at kunne arbejde med brede pensler og sammenfatte motivet, inden lys og farvevirkninger ændrede sig i landskabet. Frem for det idealiserede og gennemkomponerede værk ønskede kunstnerne nu at skildre det umiddelbare indtryk, øjeblikket, for ad den vej at nærme sig en mere realistisk skildring af landskabet.

CITATER
"Alt burde kopieres nøjagtigt, som det viste sig i naturen, intet måtte forandres og forskønnes."
Maleren Frits Thaulow, 1879

"Når betragteren ser på et billede, danner han eller hun sig et indtryk af det og sammenholder det med sine egne tidligere erfaringer med lys, luft, vind, temperatur og luftfugtighed. Der er altså tale om en synæstetisk fysiologisk oplevelse, som ud over synet involverer føle-, høre-, lugte- og smagssansen. Hvis betragteren ikke selv har haft en tilsvarende sanseoplevelse af de samme vejrforhold, kan kroppen ikke genkende det, den ser."
Kunsthistoriker Annika Waenerberg, 2006

"Da naturalismen temmelig sent slog igennem i nordisk kunst i 1880’erne, førte det til et definitivt brud med idealismens virkelighedssyn. Man forkastede idealismens forestilling om, at det her- og nuværende blot var en ufuldkommen afspejling af en højere realitet. Naturalismen anerkendte kun den synlige, aktuelle virkelighed, og kunsten skulle ikke længere fungere som bærer af ideer."
Kunsthistoriker Torsten Gunnarsson, 2006

"Friluftsmaleriet handler om at gengive et bestemt sted på en bestemt årstid og tid på dagen, som det ser ud under de givne vejrforhold. Jordens farver og former, bevoksningen, vindforholdene, skyernes former, temperaturen og luftfugtigheden er alt sammen med til at gøre hvert landskab unikt."
Kunsthistoriker Annika Waenerberg, 2006

"Friluftsmaleriet havde mange former, men de havde det til fælles, at den udendørs maleproces nødvendigvis måtte foregå i et hurtigere tempo. Forholdene ændrede sig ikke blot med dagenes eller årstidernes gang, men også fra det ene øjeblik til det næste. Brændende sol, blæst, regn og kulde kunne gøre malerens liv besværligt."
Kunsthistoriker Annika Waenerberg, 2006

"De fleste mennesker levede under strenge forhold og deres eneste grund til at opholde sig udendørs var lange og hårde arbejdsdage. Friluftsliv blev kun gradvist almindeligt populært som en ramme for behagelige og rekreative fritidsaktiviteter. I Norden skete denne holdningsændring også i kraft af rejseforeningerne, der arrangerede ture ud på landet. Rejseforeningerne, som senere blev kaldt turistforeninger, blev oprettet i Norge i 1868, Sverige i 1885, Finland i 1887 og i Danmark i 1889."
Kunsthistoriker Annika Waenerberg, 2006

"Man må skelne mellem udendørsmaleri som lejlighedsvis aktivitet og som en selvstændig kunstnerisk praksis, hvor kunstneren maler sine værker i det fri og færdiggør dem på stedet med henblik på salg eller udstilling. Dette kræver enten stabile vejrforhold eller en hurtig maleteknik."
Kunsthistoriker Annika Waenerberg, 2006

Det nordiske sublime

Naturen som lærermester

I det fri


Stemningslandskabet


Det indre landskab

Det nationale landskab

Tilbage til Verden som landskab

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 7.jul.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo