Udstillinger
Ramme: Dansk Ludvig 16., ca. 1770. Bred profilramme med krydsbånd, pibesnit og perlestaf. Forgyldt.

Ramme: Dansk Ludvig 16., ca. 1770. Bred profilramme med krydsbånd, pibesnit og perlestaf. Forgyldt.

Louis Seize, Empire og Damborg

LOUIS SEIZE 1770-90

Enkelheden tager over
Hele Europa inspireres i denne periode af udgravningen af de antikke, italienske byer Pompeji og Herculanum, og en ny bølge af antik inspiration skaber et enkelt og klassiserende udtryk både i udformningen af rammer og interiører. Væk er de overdådige blomsterranker og bølgende rammeprofiler. Søjler og stramme linjer er igen de grundlæggende elementer fra Ludvig 16.s hof og til Danmark.

I rammen til venstre kommer det til udtryk i en dansk version. Særligt populære var krydsene i rammens yderkant. Det er bånd af læder, der senere er forgyldt.

Ramme: Damborg-ramme, 1830 Maleri: Wilhelm Bendz, Familien Waagepetersen, 1830.

Ramme: Damborg-ramme, 1830

EMPIRE OG DAMBORG 1790-1840/50

Et blik ind i hjemmet
I forskningen er det ikke kun rammer, der er blevet undersøgt – også malerier, der viser, hvordan ophængning og rammer har været brugt i forskellige boliger, har haft forskernes interesse.

Et godt eksempel herpå er Bendz’ maleri af familien Waagepetersen. På de grønne vægge i vingrossererens kontor er malerierne ophængt i kulørte bånd og rammerne tætplaceret. Waagepetersen var i høj grad med til at markere borgerskabets kulturelle interesse og nyvundne økonomiske mulighed for at deltage i 1800-tallets finkultur.

Ramme: Dansk Ludvig 16., slut 1700-tallet. Cirkulær, pilesnit, glat sortmalt med guldstaffage.

Ramme: Dansk Ludvig 16., slut 1700-tallet. Cirkulær, pilesnit, glat sortmalt med guldstaffage.

Både rammen omkring og flere af rammerne i maleriet er Damborg-rammer. Damborg var kongelig hofforgylder og den mest betydningsfulde rammemager i 1800-tallet.

Han forstod om nogen at følge med tiden og udnytte nye teknikker som fx de langt billigere forstøbte gipsrammer og metalelementer.

På den måde kunne han til overkommelige priser forsyne borgerskab og samtidigt producere unikke rammer til Fredrik 6., bl.a. til Christiansborg Slot og Slotskirken.

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 7.jul.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo