Udstillinger
Ramme: Italiensk senmiddelalder, 1386-99. Maleri: Maestro Francesco, Kristus på korset med Jomfru Maria, Maria Magdalene og Johannes, 1350-99.

Ramme: Italiensk senmiddelalder, 1386-99. Integreret maleri og ramme med spidsbue med snoede søjler. Underdelen dekoreret med punseret mønster. Maleri: Maestro Francesco, Kristus på korset med Jomfru Maria, Maria Magdalene og Johannes, 1350-99.

Middelalder og renæssance

MIDDELALDER 1300-1400

Da rammer var dyrere end værket
Middelalderens billeder kan ikke tænkes uden deres ramme.

Maleriets flade var ofte forsynet med ramme, inden kunstneren påbegyndte sit arbejde – eller maleri og ramme var skåret ud af det samme stykke træ. Det kaldes en integreret ramme.

Rammen er opbygget som kirkens arkitektur med søjler og buer og indrammer den religiøse scene. Det fine bladguld skulle give illusionen af massivt guld.

På grund af dets skønhed, kostbarhed og uforgængelighed har guld siden oldtiden været forbundet med udødelighed og er derfor det perfekte materiale til at understøtte kirkens budskab om genopstandelse og evigt liv.

Maleriet er malet af Maestro Francesco, der også var kendt som Bologna Mesteren. Rammemageren derimod er som i de fleste tilfælde ubekendt. Til trods for at rammemagerne fik langt højre betaling end kunstnerne helt frem til 1500-tallet. Bestilleren af denne type værker var næsten udelukkende kirken.

Ramme: Norditaliensk renæssance, 1500-50. Maleri: Bernadino Luini, Den hellige Catarina af Alexandria, 1495-1532.

Ramme: Norditaliensk renæssance, 1500-50. Skåret med stiliserede lilje og akantus. Original forgyldning renset af. Farvelagt senere. Maleri: Bernadino Luini, Den hellige Catarina af Alexandria, 1495-1532.

RENÆSSANCE 1400-1650

Italienske standarder
1400-tallets italienske maleri satte standarden for malerier og rammer i det øvrige Europa.

Opbygningen var ofte forbundet med det antikke tempel, og de forskellige dele af rammen fik navn efter templets bygningsdele. Samtidig blev forgyldt billedskærerarbejde mere udbredt i løbet af 1500-tallet i takt med, at kassetterammer og den ikke-religiøse profilramme vandt indpas.

Rammen omkring Den hellige Catarina af Alexandria er både robust og feminin. Guldet på rammen er forsvundet, så bladudskæringens træ er tydelig at se, og den blå farve er tilført rammen på et senere tidspunkt.

Rammen underlægger sig med sin farve og udtryk den unge jomfru og kristne martyrs skønhed og understreger nænsomt maleriets farver.

Om ramme og maleri fra start har hørt sammen, ved vi ikke. Den inderste grå liste tyder på, at rammen er blevet tilpasset maleriet efter begge dele var færdige.

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 15.okt.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo