Udstillinger

Hvad er hvad på rammen

Forgyldning

En teknik fra oldtiden
I oldtidens Ægypten var der mere end 45 store guldminer. De rige forekomster af guld er en del af forklaringen på, at ægypterne allerede 2000 år før vores tidsregning arbejdede med bladguld og forgyldning, som vi kender det i dag. Fra Ægypten og over Grækenland bredte teknikken sig til Europa.

En tusindedel millimeter tykt
Guldets farve bestemmes bl.a. af legeringen. Første del af processen mod bladguld er at smelte guldet sammen med sølv eller kobber, så det bliver lettere at arbejde med. Det er den præcise blanding af guld og sølv eller kobber, der er bestemmende for guldets farve og glød. Bladguld er langt tyndere end papir. Med guldslagerhammere med forskellig vægt bearbejdes kvadratiske formstøbte guldstykker, så de til sidst har en tykkelse på 0,001 cm. Herefter begynder finslagningen. Guldbladene bankes, så de til sidst har en tykkelse på en tusindedel millimeter. Tykkelsen på bladguld varierer gennem historien, og jo længere man går tilbage, jo tykkere var lagene ofte.

Olie- eller vandforgyldning
Mat og blank forgyldning afgøres af, om der bruges en olie- eller vandteknik til at fastgøre bladguldet. Vandforgyldning kan pudses op så overfladen bliver spejlblank. Olieforgyldning har en mat og silkeagtig glans. Vandforgyldning er den mest komplicerede af de to processer og prisen på vandforgyldning af et møbel kunne nemt overstige møblets pris i 1700-tallet.

Bolus som underlag for bladguldet
Bolus er den grund, bladguldet lægges på. Bolus er en fed lerart beslægtet med okker. Den findes i et utal af varianter fra hvide, gullige og røde nuancer til sort og blå. Grundens farve har afgørende betydning for guldets virkninger og effekter, og forskellige perioder har foretrukket enkelte farver frem for andre og dermed skabt tidens mode. Middelalderen foretrak røde bolusgrunderinger, barokken blå og sort, 1700-tallet dybrød og brun, 1800-tallet lyse grå og blålige grunderinger.

Polering af guldet
Hjørnetænder fra rovdyr benyttedes ofte som polersten i færdiggørelsen af en forgyldt ramme. Da man senere gik over til polersten af hæmatit eller agat, formedes disse som et rovdyrs hjørnetand, der med sine både spidse og organiske form kunne benyttes på både større flader og til de fineste detaljer.

Mønstre i guldet
Små stjerner, rosetter, geometriske figurer og sole trykkes ned i den færdige forgyldning. Teknikken hedder punsering og blev hyppigt brugt i middelalder og renæssance. Hvert værksted havde sine punsejern, der kunne trykkes ned i forgyldningen i et væld af dekorative kompositioner. Punsejernene kan i dag hjælpe os med at opklare, hvilken kunstner og hvilket værksted værk og ramme er udgået fra.

Læs om særudstillingen "Rammens Kunst"

PDF-filerne herunder indeholder de forklaringer på rammetyper, teknikker og ord som findes i udstillingens sale. Desuden indeholder hjemmesidens ordbog forklaringer på ord relateret til rammer, teknik og stilhistorie.

Middelalder og Renæssance

Middelalder_og_renaessance.pdf

Rokoko og regence

Rokoko_og_regence.pdf

Empire og Louis Seize

Empire_og_Louis_Seize.pdf

Kunstnerrammer

Kunstnerrammer.pdf

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 8.apr.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo