Udstillinger

Kort om Hesteofringen

Scenen har nærmest mytisk karakter: Vi er på en mark ved Kirke Hyllinge, en hest – ”Røde Fane” – ofres, dens røde blod siver ud i den rene hvide sne. Der udføres rituelle handlinger: en kvinde synger, en mand spiller, mens en præst, en shaman, en kunstner dissekerer dyret og udfører symbolske handlinger – de er alle klædt i rituelle dragter.

Flere af de tidligere aktioner, som Lene Adler Petersen og Bjørn Nørgaard havde lavet, kredsede om myter og religion. Med slagtningen af hesten trækker Bjørn Nørgaard på myter og ritualer fra oldtid og vikingetid, hvor heste blev forbundet med frugtbarhed og død.

Baggrunden for Hesteofringen

Nørgaard deltog i 1970 i gruppeudstillingen Tabernakel på Louisiana. Tanken var, at hesteofringen skulle foregå her. Men den lokale politimester nedlagde forbud mod opstaldningen af hesten på museet, hvorefter handlingen blev henlagt til en mark i Odsherred. Ekstra Bladet blev helt strategisk inviteret til at være med under aktionen. Det blev de, fordi de er et andet bud på en anden af  ”Samfundets institutioner” der kunne erstatte museet som ramme for aktionen.

En skelsættende hesteofring
Reaktionerne fra bladets læsere, og snart også andre blade og mediers læsere blev voldsom. Bjørn Nørgaard og Lene Adler Petersen havde gjort hvad de fandt nødvendigt og havde ikke forudset chokket hos offentligheden. Nogle forargedes over dette skrækkelige dyreplageri (den aldrende hest blev forsvarligt aflivet af en dyrelæge), andre over at man ville kalde dette kunst! Nørgaard trak sig fra udstillingen på Louisiana uden at have haft mulighed for at udstille sine 199 henkogningsglas med hesteofferet.

Slagtning som krigsprotest
Hesteslagtningen var tænkt som en protest mod danskernes ligegyldighed over for Vietnamkrigens rædsler, og den efterfølgende kritik af værket og anklagerne om dyremishandling står i skarp modsætning til krigens umenneskelighed.

Bjørn Nørgaard om aktionen

I tidsskriftet ”A+B” skrev Bjørn Nørgaard om aktionen i 1970: ”Når staten udøver vold og når videnskaben dissekerer bygger de på rationelle begrundelser og objektive metoder. Min ofring og dissektion var irrationelt begrundet, metoden var min handling. Jeg påviste at hesten ikke bare var ben, blod og muskler. Hesten udløste en reaktion.” ”Så længe kunstneren holder sig til normerne for sin rolle,.., er han ufarlig..., men i det øjeblik han inddrager nye områder af virkeligheden, som andre sociale grupper har patent på, overtræder han et tabu, han er politisk, etisk og moralsk farlig, og så sætter reaktionen ind, især hvis han gør det offentligt (i Ekstrabladet) uden at skjule sig, som om han havde ret til at handle frit....Staten har monopoliseret retten til at udøve vold og slå ihjel, den institutionelle vold vi accepterer, er millioner gange større og farligere, end den lystbetonede vold vi straffer.”

Her giver Nørgaard et indblik i sine bevæggrunde for at udføre aktionen og han analyserer en del af den voldsomme reaktion, aktionen medførte.   

Nørgaard kommenterede senere aktionen med disse ord: ”At Hesteofringen chokerede så voldsomt var vel, at den bevidst og brutalt bragte døden ind i moderne menneskers virkelighed. Og at det, der er synd for menneskene, altid er mere synd for dyrene. Men vi lever kun, hvis vi anerkender døden”.

Stadig debat

Aktionen med den oprindelige titel En rituel dissektion af en hest kan stadig virke grænseoverskridende og fremkalder stadig debat, men den var i udgangspunktet ikke tænkt som en provokation, snarere som en undersøgelse. Kunsthistorikeren Troels Andersen har beskrevet sagens kerne således: ”Bjørn Nørgaards tidlige arbejder virkede ofte provokerende. Provokationen var ikke hans primære mål, men hans tankegang var simpelthen i så stærk modstrid med gængse normer og forestillinger, at de kunstneriske udsagn fik en langt stærkere virkning end forudset af ham selv.”


Kilder
Troels Andersen i: Bjørn Nørgaard, Dansk Nutidskunst 5, 1990, s.3
Malin Lindgren Det der blev Danmark. Politiken 22.3.1992

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 15.okt.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo