Udstillinger
Bjørn Nørgaard, Marat - hvem var Corday?, 1976/82. Værket tilhører HEART Herning Kunstmuseum of Contemporary Art. Copyright Bjørn Nørgaard.

Bjørn Nørgaard, Marat - hvem var Corday?, 1976/82. Værket tilhører HEART Herning Kunstmuseum of Contemporary Art. Copyright Bjørn Nørgaard.

Introduktion til værket Marat - hvem var Corday?

Et tableau, en ophobning af genstande, af citater, henvisninger, former og materialer – hvor skal man begynde? Hvor skal man slutte? Hvad med at prøve med den klassiske billedopbygning: forgrund, mellemgrund, baggrund?

Forgrund
Vores blik og krop bremses af et grid, der inddeler tableauet i ensartede kvadrater. Som renæssancekunstnerens grid, eller arkæologens i udgravningen, det skaber system, kortlægger, strukturerer i et forsøg på at skabe overblik. Det er med til at bryde det monumentale potentiale skulpturen kunne have haft og inddeler i stedet værket i mindre overskuelige enheder, der hver især indrammes. Dette giver os mulighed for at se de enkelte genstande og deres former på ny. På selve griddet hænger en række portrætter, alle af kvinder; hvem er de? Og hvem var ”Corday”?

Mellemgrund
I værkets mellemgrund ligger en mand i et badekar. Det er en gipsafstøbning af kunstneren selv – et direkte aftryk, af virkeligheden? Foran ham finder vi en opstilling af dagligdags ting: kaffekop, æg, dåseøl, brød, kniv, kriminalroman, elpære, stearinlys … I hånden holder han sin håndskrevne dagbog bl.a. med overvejelser omkring den franske revolutionspolitiker Jean-Paul Marat (1743-93) og over vanskelighederne ved at skabe en selvforvaltende arbejdsplads som Eks-Skolens trykkeri – 1700-tallets fortid og nutiden mødes.

Baggrund
et spejl, der spejler værkets mellemgrund, forgrund og os, der står og ser på. Vi er også en del af værket, af den diskussion som udspiller sig i det.

Den røde tråd
Er der en rød tråd? Ja, det er der! – vi kan følge den diagonalt gennem værket …

Baggrunden for motivet

Tableauet er Bjørn Nørgaards hverdagsagtige gendigtning af et klassicistisk maleri af Jacques-Louis David (1748-1825), der forestiller revolutionshelten Marat, der blev myrdet af Charlotte Corday (1768-93). Hun myrdede Marat i hans badekar i 1793, efterfølgende blev hun henrettet i guillotinen. Kvinderne på griddet er kendte og ukendte mellem hinanden. De levede på forskellige tider, beskæftigede sig med forskellige ting, ét synes de dog at have haft til fælles: det er stærke kvinder, der kæmper for deres sag.

Et nutidigt perspektiv
Motivet er ført op til nutiden, titlens spørgsmål giver et anderledes perspektiv end originalens. I originalen skulle ingen efter Davids intention interessere sig for mordersken, som andet end netop som morder. Modsat Davids billede, hvor bordpladen foran Marat alene er forsynet med pen og blæk, er bordet her fyldt op med genstande, der hidrører fra Nørgaards vokabularium: for eksempel ægget, stearinlyset, kniven, brødet, den elektriske pære, en dagbog, Anders And og Bibelen. Bjørn Nørgaard poserede selv til figuren af den døde Marat, der er formet af gipsbandage, og har placeret sin dagbog med optegnelser og refleksioner, i figurens udstrakte hånd. Spørgsmålet, hvem var Corday, udtrykker værkets idé, som naturligvis er, hen over mordets faktum, at give indhold til morderen som en handlende i en virkelighed, som har haft sine grunde til sin handling og sit liv.

Menneskefiguren

Interessen for mennesket og for menneskefiguren i relation til verden er det bærende element i Bjørn Nørgaards egen kunst. Med udspring i blandt andet sine egne aktioner skaber han midt i 1970’erne en række tableauer som dette med gipsafstøbninger over sin egen krop og igennem 1980’erne og frem til i dag arbejder Nørgaard intenst med menneskefiguren som et materiale. Man kan sige, at han veksler imellem den aktionerende krop, den statuariske krop og en modelleret krop.

Kilder
Birgitte Anderberg, Bjørn Nørgaard. Billedhugger, i bogen til udstillingen

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 15.okt.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo