Iscenesættelsen

Fotografiet som ren fiktion
Det iscenesatte fotografi kan ses som en kritik af forestillingen om fotografiets privilegerede adgang til en umedieret virkelighed. Som modreaktion begynder kunstnerne i 1970’erne at opfinde deres egne billeder gennem iscenesættelser af fiktive handlinger, der i form og indhold peger på fotografiet som ren konstruktion.

Ny virkelighed fremstilles
I fremstillingen af den virkelighed, som kunstnerne skaber ud fra egne subjektive forestillinger, bruger de modeller eller sig selv – poserende, agerende i bestemte situationer eller i narrative handlingsforløb – hvor aktørerne iscenesættes efter en allerede tilrettelagt fortælling eller idé.