Udstillinger

© Tizian: Mandsportræt, ca. 1512

Menneske og natur

Temaet om mennesket og naturen er delt ind i to emner: mennesket i naturen og naturen i mennesket.

Mennesket i naturen handler om vores forhold til naturen gennem historien. Vi følger menneskets plads i naturen fra renæssancen, hvor naturen anses for at være underordnet mennesket over naturens fremvækst som kunstnerisk hovedmotiv i 1600-tallets Nederlandene og til det nye forhold mellem menneske og natur, der vokser frem i modernismen. Emnet handler om den ydre natur - den natur, vi kan gå en tur i skoven i.

Naturen i mennesket handler om menneskets indre natur for eksempel seksualiteteten, der historisk er blevet fremstillet meget forskelligt i kunsten.

Mennesket i naturen

"Menneske" og "natur" er to velkendte ord, som vi i hverdagen bruger både hver for sig og i sammenhæng med hinanden. De virker og anvendes ofte som to universelle ord forståelige for alle til alle tider. Man kan sige, at vi bruger ordet "menneske", som om alle er enige i, hvad ordet betyder. Hvis vi spurgte et middelaldermenneske, hvad han/hun forstod ved ordet menneske, så ville han/hun højst sansynligt have en anden forståelse af ordet, end vi har. Menneske og natur er historiske ord, og det gør dem foranderlige.

Som moderne mennesker mener vi ofte "landet", når vi bruger ordet natur, for vi ville aldrig bruge ordet natur om byen. Vi kan for eksempel finde på at sige: "Skal vi tage en tur på landet?", og hermed mener vi ud af byen. By og land står dermed i dag over for hinanden som kontraster, hvor landet ofte portrætteres af kunstneren i landskabsmalerier. I disse malerier viser maleren forholdet mellem netop mennesket og naturen. Landskabsmaleriet bliver et billede på menneskets forhold til landskabet.

I renæssancen var landskabet typisk et supplement til det vigtige i maleriet, nemlig mennesket. Naturen blev brugt som den baggrund, mennesket blev skildret på. I Nederlandene i 1600-tallet blev landskabet hovedmotivet, og man begyndte at bruge det politisk. Kunstnerne forsøgte at opbygge en national identitet gennem landskabsmaleriet og skildringen af naturen.

© Donck og Hulst: Par i Nederlandsk landskab, 1635-8

I maleriet af Frans de Hulst og Gerard Donck ses bymennesker ude i naturen. De er nærmst "klæbet ind" på baggrunden. Det er byboere, der lader sig portrættere som var de på landet, og landet er det Nederlandske landskab. Dermed demonstrerer de deres nationale tilhørsforhold.

Naturen i mennesket

Menneskets indre natur er gennem tiden blev fremstillet forskelligt. Der har været perioder, hvor man har kæmpet for at inddæmme menneskets indre natur, og andre perioder, hvor man har ønsket frigørelse og frisind. Den indre natur er tit blevet forbundet med tabubelagte områder som sex, erotik og begær, der i kunsten er blevet fremstillet forskelligt afhængig af, hvordan man har set på for eksempel homoseksualitet.

"Seksualiteten er blevet det sidste sted i mennesket, hvor der stadig findes en rest natur."

(citat fra kataloget)

© Paulsen: Adam og Eva, 1887

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 8.apr.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo