Udstillinger

Revolution, enevælde, stavnsbånd, opgør med hierarkier, menneskerettigheder, censur og ytringsfrihed. Slutningen af 1700-tallet er en turbulent periode, hvor mange af de tanker, der ligger til grund for vores samfund i dag, tager form. Nicolai Abildgaards værk rummer alle disse omvæltninger og mere til. Gennem kroppen udtrykker han sin tids turbulens, det oprør, der når ud i alle kroge af samfundet. Hans oprør er ikke kun kunstnerisk men også politisk.

Le grand finale
Udstillingen var den tredje i rækken efter udstillinger på Louvre i Paris og Hamburger Kunsthalle.”Kroppen i oprør” på Statens Museum for Kunst var den hidtil største og viser et stort udvalg af Abildgaards produktion, som spænder over mange medier.

Fem temaer
Udstillingen var delt op i fem temaer. Gennem temaerne fulgte vi Abildgaard fra de unge år i Rom, over arbejdet for kongehuset, til hans litterære og politiske interesser, for endeligt at slutte i det private.

Abildgaard på web
Klik på billederne herunder, for at blive ført ind i de forskellige temaer. På temasiderne er der mulighed for at se billeder fra perioden, læse mere om Abildgaard, spille spil, uploade dine egne billeder og se et udvalg af Abildgaards værker. God fornøjelse!

Læs mere om Abildgaard

Spil Abildgaard spillet

Se temafilmene fra udstillingen

Katalog
I forbindelse med udstillingen på Statens Museum for Kunst blev der udgivet et stort udstillingskatalog med bidrag af danske og udenlandske forskere. Kataloget eksisterer både på dansk og engelsk.
Kataloget kan købes i museets boghandel og koster kr. 299,-

CD med musik fra Abildgaards tid
I samarbejde med Naxos Records og Dacapo har Statens for Kunst udgivet CD'en "En verden i oprør. Musik på Nicolai Abildgaards tid". Musik af Mozart, Beethoven, Gossec, Dittersdorf og Dupuy opleves i sammenhæng med værker af Abildgaard. CD'en kan købes i museumsbutikken Arnold Busck og hos førende boghandlere i hele landet.

Udstillingen er støttet af:

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 7.jul.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo