Udstillinger

Politiske spændinger: oplysningstid, Struensee og den franske revolution

©

©

Opgøret med enevælden
Anden halvdel af 1700-tallet var en politisk omtumlet tid. I Danmark herskede enevælde og stavnsbånd, samtidig med at reformister kæmpede for at skaffe borgerne frihed til at tale og handle frit inspireret af tidens oplysningsfilosofi. De politiske spændinger prægede også kulturlivet, og Abildgaard var en af dem, der fulgte engageret med i samtidens filosofiske og politiske debatter. Ikke mindst den franske revolution optog ham og fyldte ham med begejstring, og trikolorens farver rød-hvid-blå går symbolsk igen i flere af hans politiske allegorier.

Tilhænger af Struensee
Selvom han flere gange lavede bestillingsarbejder for kongehuset, opførte han sig ikke som lakaj for enevælden. Tværtimod var han ivrig tilhænger af Struensee og hans politiske reformer.

I 1771 indførte Struensee ytringsfrihed i Danmark, og Abildgaard greb bolden og producerede i årene frem mod 1800 en række politiske satirer sammen med sin ven, kobberstikkeren Johann Friderich Clemens, under fællesnavnet ”Jonas”.

©

Billederne gik i kødet på tidens samfundsmæssige uretfærdigheder såsom stavnsbåndet og hoveriet, der tvang de danske bønder til at pukle for rige godsejere i stedet for selv at høste frugterne af deres arbejde.

Politisk bølgegang
Tidens politiske stemning bølgede frem og tilbage mellem reform og magtfuldkommenhed: Stavnsbåndet blev ophævet i 1788, men ytringsfriheden blev kraftigt indskrænket i 1799 efter 18 år med vidtstrakt frihed.

Abildgaard oplevede det hele. Han begræd dybt, at Struensee blev halshugget i 1772. Han var en af initiativtagerne til Frihedsstøtten ved Vesterport, der hylder stavnsbåndets ophævelse.

©

Han resignerede og holdt inde med at lave politiske satirer og allegorier omkring 1800, som en konsekvens af den indskrænkede ytringsfrihed – og i skuffelse over at Napoleon havde fået et diktatur ud af folkets revolution i Frankrig.

Maleriernes samfundskritik
Abildgaards malerier fra omkring 1785 frem til 1800 flyder over af samfundskritik. I dag kan det være svært at forstå, hvor politisk sprængfarlige Abildgaards allegoriske malerier rent faktisk var. De ser ret tilforladelige ud, nærmest lidt tørre, når man ikke kender koderne. Men for samtidens publikum var den politiske situation, som billederne fabulerer over, helt tæt på i hverdagen.

Billeder som Lykkens Tempel og serien med Ludvig Holbergs romanfigur Niels Klim er satiriske udfald mod enevælden og samfundets dogmatiske indretning generelt. Som den oplysningsmand Abildgaard var, stred han mod nedarvede, ubegrundede love og privilegier, og brugte sin pensel til at spidde dem med.

Tilbage til Nicolai Abildgaard: Kroppen i oprør

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 26.aug.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo