Udstillinger

Synsvinkler på Nicolai Abildgaard

©

© Jens Juel: Portræt N.A. Abildgaard

Abildgaard med egne ord

I skriftet "Til mine Landsmænd", 1785:

”En Historie-Maler uden Kundskab, uden Skiønsomhed og Følelse er med den konstigste Pensel det samme, som en Skribent, der ikke har anden Fortieneste, end at han skriver zirlige Bogstaver.”

Om betagelsen af Raphael og Roms øvrige kunstskatte, 1786:

”…da enhver, som kiender Rom, veed, at der i det mindste udkræves et Aar for at kunne sige: man har seet hvad der er at see af Betydenhed, og hvor ofte maae man ikke igientage mange Ting, og hvad seer man første, anden og tredje Gang i Rafaels Arbeid? man er som den Stodder, der aldrig har seet 10 Daler samlet, og med et faaer 10000. Hvad Tanke kan han giøre sig om Brugen af disse Penge første, anden og tredie Gang, han beskuer dem?”

Andre om Abildgaard

Filolog Torkel Baden, om vennen Abildgaards rekordhurtige vej gennem akademiet:

”[Han] var saa lærenem, at han fra anden Frihaandstegningsskole sprang lige over i Modelskolen, uden at have tegnet efter Gypsfigurer, og uden at oppebie Akademiets Kiendelse om hans Duelighed til at tegne en Figur efter Naturen. Saly, som da var Directeur, studsede over Ynglingens Dristighed, men denne retfærdigede sig fuldkomment ved sin første Prøvetegning.”

P.L. Møller, om Abildgaards begravelse (1847):

”Da han blev begraven (…) forlangte Akademiets Disciple, som Tegn paa deres Høiagtelse og Kjærlighed, at bære ham derfra ligetil Kirkegaarden, og Øienvidner erindre endnu, at de ikke vilde slippe Kisten, da Folk paa Gaden kom til og tilbød at ville bære.”

©

P.L. Møller, om Abildgaards begravelse (1847):

”Da han blev begraven (…) forlangte Akademiets Disciple, som Tegn paa deres Høiagtelse og Kjærlighed, at bære ham derfra ligetil Kirkegaarden, og Øienvidner erindre endnu, at de ikke vilde slippe Kisten, da Folk paa Gaden kom til og tilbød at ville bære.”

H. Hansen, om Abildgaard i rollen som professor på kunstakademiet (1827):

”… denne Kunstners egne, ofte meget bizarre Ideer var lutter Hieroglypher for de unge Efterlignere.”

Kunsthistoriker Julius Lange (1887):

”[Han erstattede] den umiddelbare Følelse ved spidsfindig udspekulerede Hentydninger, saa at til Slutningen Forklaringen i Katalogen blev mere vigtig end Malerierne selv.”

Kunsthistoriker Karl Madsen (1906):

”… [en] Eklektiker, der paa Skyer af Bogstøv svævede til den ophøiede Verden, hvor man keder sig.”

Kunsthistoriker A. Røder, om Abildgaards allegorier til riddersalen på Christiansborg Slot (1907):

”… hans mythologiske Guddomme og allegoriske Figurer er stive i Lemmerne af Sagens Højtidelighed og bærer deres Værdighed og deres ”Idé” med den upaaklageligste, tørreste, ceremonielle Alvor”

Kunsthistoriker Henrik Holm, om det provokerende i Abildgaards "Den sårede Filoktet" (2005):

”… jeg spørger, hvorfor man ikke har været i stand til at se på dette billede, der forener skildringen af smerte med en homoerotisk lyst, og i stedet har begravet det og kunstneren under litterære studiers støv.”


Professor Patrick Kragelund, om Abildgaards position i europæisk historie (1999):

”Som fortolker og formidler af den klassiske tradition indtager Abildgaard en fremtrædende plads blandt oplysningstidens europæiske kunstnere.”

Tilbage til Nicolai Abildgaard: Kroppen i oprør

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 7.jul.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo