Udstillinger
Henrik Håkansson: "7.AUG,2009", 2009

©

Henrik Håkansson

Om kunstneren
Jordens økoystemer og de komplekse relationer der eksisterer mellem mennesker, dyr og planter, bruger Håkansson som æstetisk materiale. Relationerne visualiseres i form af videoprojektioner, lydbilleder og underfundige miljøinstallationer med et poetisk og minimalistisk formsprog.

Håkansson har bl.a. ladet fårekyllinger spille musik i et galleri ved at bruge et PA system, som var det en rockkoncert.

Filmværket 7.AUG,2009
Henrik Håkanssons nye filmværk 7.AUG,2009 er en slowmotionoptagelse af flyvende sommerfugle mod en blå himmel. Filmen vises på 35 mm, som er det format, der bruges til biograffilm. Resultatet er et ultra skarpt ’big screen’ billede, der fremhæver det meditative og poetiske indhold i dette lille udsnit af naturen.

Hans værk konfronterer os med en detalje eller en situation i naturen, som vi ofte tager for givet, eller ligefrem overser. Her møder vi den uventet i en kondenseret og forstørret version, der giver det en paradoksal monumentalitet og peger på nye mulige relationer mellem os og naturen.

Henrik Håkansson: "7.AUG,2009", 2009

Forholdet mellem natur og kultur
Når Håkansson isolerer fænomener i naturens verden og indsætter dem i museets udstillingsrum, undersøger han, om de kan fungere som mulige modeller for kulturel produktion, kommunikation og betydning. På den måde udforsker han grænserne mellem natur og kultur. I stedet for at opfatte dette begrebspar som modpoler peger han på det komplekse net af indbyrdes krydsrelationer, der eksisterer mellem naturen og kulturen.

Vil du se film med Henrik Håkansson?
I forbindelse med RETHINK Relations producerede SMK digital en film med Henrik Håkansson, som du kan se ved at klikke her.

Senest opdateret: 26.aug.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo