Udstillinger
Nicolai Abildgaard, Frederik II bygger Kronborg, 1781-82. Olie på lærred 309 x 197 cm.

Nicolai Abildgaard, Frederik II bygger Kronborg, 1781-82. Olie på lærred 309 x 197 cm.

Frederik II bygger Kronborg, 1781-82

Det tredje maleri
Efter at have leveret de to første malerier til Christiansborg Riddersal kunne Abildgaard i 1782 bevæge sig fra salens ene væg endevæg og indfælde det første billede i langvæggen. Maleriet var det sidste af de tre, der reddedes ud af det brændende Christiansborg, og resten af serien kendes kun igennem de forudgående skitser.


Motivet
Med Frederik 2., der bygger Kronborg, har kunstneren forladt allegorien og fremstiller nu en konkret begivenhed, og som påpeget af kunsthistoriker Erik Fischer er omstillingen ikke foregået uden problemer. Opstillingen og kompositionen er noget stiv i forhold til de to foregående værker. Kongen ser tomt frem for sig og ænser ikke byggeriet, og inden sit besøg på byggepladsen har han besynderligt nok iført sig rustning og hermelinskåbe.

Bag ham ses rigets fremmeste mænd, hvoraf kun to med sikkerhed kan identificeres, rigsråden Christoffer Valkendorf forrest og Tycho Brahe som nummer to fra venstre. I forgrunden er et par kanonløb og nogle kanonkugler arrangeret på jorden, og her finder vi også kongens hund, Wildpret.

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 8.apr.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo