Udstillinger

Pablo Picasso indtil efterkrigsårene

Udstillingens værker strækker sig fra perioden 1900 til 1960'erne. Her kan du læse om hans kunstneriske udvikling i den periode.

En del af avantgardescenen i Paris
Omkring 1900 slog Picasso (1881-1973) sig ned i Paris, hvor han kom til at tilhøre avantgarden. I de følgende år prægedes hans billedkunst af det tidligt moderne maleris motivkredse: Artister og fattigfolk med en social marginalstatus, der kan ses som udtryk for den afsøgende kunstners egen placering i periferien af det almindelige samfundsliv.

Kubismen med Braque
Fra og med 1908 og frem mod første verdenskrig (1914-18) skabte Picasso sammen med maleren Georges Braque (1882-1963) en ny stilretning, kubismen, hvis fremstillingsprincipper han efterfølgende forlod til fordel for en mere genkendelig, klassisk figurstil, eller i visse tilfælde uddybede i retning af abstraktion.

Surrealistisk forbindelse
I 1920’erne blev kunstneren optaget af surrealismen, og selv om han på intet tidspunkt erklærede at tilhøre denne strømning, udstillede han sammen med surrealisterne og bidrog med illustrationsmateriale til deres tidsskrifter. Optagetheden af surrealismen fortsatte ind i 1930’erne, hvor Picasso skabte sit grafiske hovedværk Vollard-suiten, der blev fremhævet af den surrealistiske teoretiker André Breton (1896-1966) for kombinationen af tilfældighed og sammenhæng i forholdet mellem billederne.

Politisk orientering
Tiden frem mod anden verdenskrig (1939-45) var en politisk brydningstid. I Picassos fødeland, Spanien, blev en folkevalgt regering udfordret af højreekstreme kræfter, der i 1939 indførte diktatur. Picasso tog under konflikten parti for regeringen og udførte som en politisk tilkendegivelse det monumentale Guerníca til den spanske pavillon på verdensudstillingen i Paris i 1937. Efter 2. verdenskrig meldte han sig ind i det franske kommunistparti.

Picasso sagde...

Også jeg hører ofte ordet udvikling. Gentagne gange bliver jeg spurgt, hvordan min malerkunst blev udviklet. For mig er der ingen fortid eller fremtid inden for kunst. Hvis et værk ikke altid kan leve i nuet, skal der slet ikke tages notits af det. Grækernes, ægypternes kunst, tidligere tiders maleres kunst, er ikke fortidens kunst; måske er den mere i live i dag end nogensinde før.

Kunsten udvikler sig ikke af sig selv, folks idéer ændrer sig, og med dem deres udtryksform. […] Variation betyder ikke udvikling. Hvis en kunstner varierer sin udtryksform, betyder det blot, at han har ændret sin tankegang, og ved at ændre sig kan den blive bedre eller dårligere.

 

Tilbage til forsiden af Picasso. Fortællinger fra labyrinten

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 8.apr.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo